Juridisk special- eller chefkonsulent til den grønne omstilling

fuldtid
Juridisk special- eller chefkonsulent til den grønne omstilling
  • Energistyrelsen
  • Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V
Er du en dygtig jurist, og interesserer du dig for udarbejdelse af ny lovgivning indenfor fangst, transport og lagring af CO2?

Vi arbejder for den grønne omstilling på et område med et stort politisk fokus. Du har nu mulighed for at blive en del af Energistyrelsens Carbon Capture and Storage- (CCS) enhed i teamet for Policy og Transport.

Velkommen til Center for Geoenergi og Lagring CCS-området er en ny hjørnesten i den danske klimaindsats, som kræver yderligere udvikling i de kommende år. Vær med på rejsen til at realisere målet om 70-procents drivhusgasreduktion i 2030 og kommende klimamål.

Af klimaaftalen fra juni 2020 fremgår det, at fangst og lagring af CO2 (CCS) er en vigtig del af målsætningen om 70-procents reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030. Samlet set er der afsat ca. 37 mia. kroner til CCS i Danmark, som skal realisere drivhusgasreduktioner i Danmark.

CCS-enheden, som tæller 25 dygtige medarbejdere, er præget af faglighed, tempo og en udfordrende hverdag med en høj grad af frihed under ansvar og faglige udviklingsmuligheder.

Et af vores teams arbejder med at udvikle national og europæisk politik på området, varetage en række opgaver knyttet til administration af CCS-reglerne samt udvikle og implementere ny lovgivning, herunder vedrørende transport og lagring af CO2. Det er i dette team, vi søger en ny jurist - gerne med erfaring fra store anlægsprojekter, udarbejdelse af ny lovgivning og med gode evner inden for mundtlig og skriftlig formidling.

Du vil skulle arbejde tæt sammen med gode kolleger i teamet, i enheden og på tværs af hele Energistyrelsen. Du vil derudover skulle samarbejde med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement, andre ministerier, interesseorganisationer, forsyningsselskaber og virksomheder.

Godt humør og samarbejde er vigtigt – også i en hverdag, hvor tempoet er højt. Vi har det godt sammen socialt, og der er mulighed for at deltage i fredagsbarer og øvrige sociale og faglige arrangementer med resten af enheden og styrelsen. Der er mulighed for at arbejde hjemme i et vist omfang, og vi er fleksible i forhold til arbejdstid.

Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring fra en lignende stilling, f.eks. fra en styrelse eller fra et departement, men det kan også være fra en virksomhed, som fx arbejder med store anlægsprojekter. Du skal have en juridisk kandidatuddannelse.

Du skal kunne lide at arbejde tværfagligt i en politisk styret organisation, hvor de politiske vinde holder sejlende i gang.

Du vil få en spændende og varieret hverdag, hvor vi lægger vægt på, at du:

  • Er en dygtig og ambitiøs jurist med et højt fagligt niveau
  • Har erfaring med eller interesse for forvaltningsret, store anlægsprojekter samt udarbejdelse af ny lovgivning
  • Er processtærk og struktureret i din tilgang til arbejdet
  • Kan udarbejde baggrundsnotater, input til fx regeringssager og lignende
  • Har et godt overblik og evner hurtigt at sætte dig ind i nyt stof og videreformidle dette på en let tilgængelig måde
  • Er professionel og befinder dig godt i embedsmandsrollen.
Som person er du nysgerrig, vidensopsøgende og pålidelig. Du er social, har gode samarbejdsevner og bidrager til en god, kollegial holdånd.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som specialkonsulent eller chefkonsulent med rådighedsforpligtelse.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til Teamleder og chefkonsulent Maria Folker-Schiller på tlf. +45 33922405 eller på mail mfsch@ens.dk eller Kontorchef Henrik Sulsbrück på 3392 6686 eller hesu@ens.dk

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søgestillingen.

Ansøgning Din motiverede ansøgning med CV og eventuelle øvrige bilag skal være os i hænde senest den 15. februar 2026.
Vi afholder samtaler løbende.
Tiltrædelse forventes pr. 1. april 2026 eller efter nærmere aftale.

Log ind