Vi søger en dygtig og relationsstærk specialkonsulent med AC-baggrund til Skolestaben.
Om stillingen Som specialkonsulent bliver du en central del af Skolestaben og vil arbejde tæt med både skolechef og direktøren for området. Du får en varieret opgaveportefølje, som både omfatter drift, analyse og udviklingsarbejde på skoleområdet.
Hvem er vi Billund Kommune er en ambitiøs organisation med et stærkt fokus på både Playful Learning og Playful Working. Skolestaben består af dig, fire skolekonsulenter, en IT‑medarbejder og to administrative medarbejdere. Vi arbejder i en flad struktur, hvor effektivitet, høj faglighed og godt humør går hånd i hånd. Samtidig prioriterer vi at opbygge kendskab og relationer på tværs, fordi både det faglige og det personlige fællesskab er afgørende for vores trivsel og kvalitet i opgaveløsningen.
Dine kernearbejdsopgaver vil bl.a. være
- Politik og strategisk udvikling: Du får en central rolle i den politiske betjening på skoleområdet. Du bidrager bl.a. til udarbejdelse af dagsordener til Børne- og Familieudvalget og kvalificering af politiske beslutninger gennem analyser, sagsfremstillinger og strategiske oplæg. Derudover kommer du tæt på udviklingen af indsatser og strategier på skoleområdet, hvor du bidrager med både faglighed og overblik.
- Betjening af Skolechef og Direktør: Du vil arbejde tæt sammen med skolechefen og direktøren for Børn, Unge og Arbejdsmarked. Her understøtter du den daglige ledelse gennem datadrevet beslutningsstøtte, analyser, rapportering og forberedelse af beslutningsoplæg. Du vil samtidig have opgaver, der kræver fortrolighed, politisk forståelse og evnen til at skabe struktur i komplekse processer.
- Organisationsudvikling og projektledelse: Du får ansvar for udviklingsopgaver i skolestaben og fra tid til anden på tværs af forvaltninger. Det kan være kvalificering af nye initiativer, design og gennemførsel af udviklingsprocesser samt facilitering af samarbejde mellem forskellige aktører. Opgaverne løses ofte i tæt samarbejde med kollegaer i forvaltningen, og ledelsen.
Din profil
- Relevant akademisk uddannelse (f.eks. cand.scient.adm., cand.mag., cand.scient.pol. eller lignende).
- Stærke skriftlige formidlingsevner og erfaring med politisk betjening.
- Analytisk blik og evne til at arbejde struktureret og selvstændigt
- Gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø.
- Erfaring med projektledelse
- Erfaring fra en politisk styret organisation er en fordel.
Vi tilbyder
- Et stærkt fagligt miljø i Skolestaben og et solidt tværfagligt samarbejde.
- Mulighed for både drift, analyse og udviklingsopgaver.
- Stor grad af selvstændighed i opgaveløsningen.
- Et arbejdsfællesskab præget af sparring og engagement.
Ansættelsesvilkår Ansættelse sker efter gældende overenskomst og med ønsket tiltrædelse 1. juni 2026.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling.
Yderligere oplysninger Yderligere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til skolechef Stefan Kelstrup – 2452 4533.
Ansøgningsfrist Send ansøgning og CV senest den 7. april 2026.
Første samtalerunde afholdes mandag den 13. april fra kl. 13.00, og der vil ved behov blive gennemført en anden samtalerunde tirsdag den 21. april fra kl. 08.00.