To studentermedhjælpere til afdeling for Eksamen og praktik hos Studieservice

deltid
To studentermedhjælpere til afdeling for Eksamen og praktik hos Studieservice
  • Københavns Professionshøjskole
  • 1799 København V

Er du studerende, struktureret og vild med at skabe overblik? Så har vi lige nu et spændende studiejob til dig i Studieservice på Københavns Professionshøjskole. 

Om jobbet  
Vi søger to studentermedhjælpere til afdelingen Eksamen og praktik – en central del af Studieservice. Her understøtter vi uddannelserne på Københavns Professionshøjskole (KP) med fælles opgaveløsninger og arbejdsgange. Din faste base er på Campus Carlsberg på Vesterbro, hvor du vil få både faste opgaver og ad hoc-opgaver. 

Dine opgaver bliver blandt andet at: 

  • digitalisere og arkivere materiale i vores system til dokument- og sagsstyring 
  • udføre taste- og kontrolopgaver i systemer som esas, Praktikportalen og WISEflow
  • kontrollere data og skabe overblik i forskellige lister 
  • lave praktiske opgaver, som fx bestilling af forplejning 
  • bidrage til løbende opgaver, herunder udarbejdelse af eksamensplaner. 

Om dig
Vi forestiller os, at du: 

  • er i starten af din videregående uddannelse 
  • elsker struktur, har overblik og holder af at organisere 
  • er fleksibel og trives med varierende opgaver i et travlt miljø 
  • er imødekommende, hjælpsom og rummelig over for både kolleger, studerende og samarbejdspartnere 
  • har flair for digitale løsninger, er nysgerrig på og hurtig til at sætte dig ind i nye IT-systemer  
  • kommunikerer klart og tydeligt – både mundtligt og skriftligt på dansk 
  • er rutineret i brugen af Office-pakken. 

Det er et krav for at søge stillingen, at du er studerende på en videregående uddannelse. 

Om os  
Som studentermedhjælper i Studieservice bliver du en del af et spændende administrationsfagligt miljø, som indgår i KP's samlede arbejdsfællesskab.  

Studieservice har ca. 160 medarbejdere fordelt i 7 afdelinger. Vi varetager opgaver inden for studieadministration, studievejledning, SU og optag, eksamens- og praktikadministration, international udveksling, uddannelsesjuridisk bistand, projektledelse og ledelsesinformation.   

Løn- og ansættelsesvilkår 
Du bliver ansat som studentermedhjælper med start den 1. maj 2025 eller snarest derefter. Arbejdstiden er ca. 10 timer om ugen og fastlægges med fleksibilitet i forhold til dit studie. 

Din ansættelse som studentermedhjælper sker i henhold til organisationsaftalen mellem HK/Stat og Finansministeriet samt fællesoverenskomsten OAO.

Det er en betingelse, at du er studieaktiv på et videregående studie under hele ansættelsen. Timelønnen afhænger af evt. tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget.  

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V. 

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Linda Lykkegaard på tlf.: +4523847614​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 21-04-2025. Vi glæder os til at høre fra dig og ser frem til at få dig med på holdet. 

Vi forventer at afholde samtaler i uge 18.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Log ind