Device-ansvarlig medarbejder med rygsækken fuld af IT-flair og stort kendskab til opsætning af tablets og mobiltelefoner i Den Sociale Hjemmepleje

fuldtid
Device-ansvarlig medarbejder med rygsækken fuld af IT-flair og stort kendskab til opsætning af tablets og mobiltelefoner i Den Sociale Hjemmepleje
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Har du stærke IT-kompetencer og administrative flair, og kan du bidrage til et miljø, hvor vi med engagement og ambition udvikler den administrative understøttelse til Den Sociale Hjemmepleje i København?

Om os
Den Sociale Hjemmepleje er en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Vi er en specialiseret hjemme- og sygepleje, der leverer hjælp og støtte til udsatte og sårbare københavnere i alderen 18-65 år, der har fysiske, psykiske eller socialpsykiatriske udfordringer eller handicaps.

Den Sociale Hjemmepleje bidrager dagligt til at opfylde Socialforvaltningens ambition om at sikre et godt, meningsfuldt og værdigt liv for byens borgere med særlige behov. Vi er en del af Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig

Den Sociale Hjemmepleje, center Nord, bor på Vibevej 9-11 i København NV. Herfra leverer vi hjemme- og sygepleje til borgere i byområderne Østerbro, Bispebjerg, Nørrebro, Brønshøj og Vanløse.

Om jobbet
En hverdag som administrativ medarbejder hos os vil i høj grad bestå af opgaver som bidrager og sikre, at vores kolleger i driften og internt får de bedste muligheder, for at udføre den bedste omsorg og pleje for borger. Du vil blive en del af vores administration, som består af to-tre administrative medarbejdere. Jeres fælles opgave er at sikre vores borgere, og lige så fantastiske sygeplejersker, social- og sundhedshjælper og -assistenter får den bedste service og tid til indsats og omsorg.

Eksempel på dine arbejdsopgaver

  • personaleadministration og IT-autorisation
  • onboarding af nye medarbejder med opsætning af device og undervisning i GDPR
  • bestille og lagerføre vores device-lager/optælling af vikar-devices
  • løbende bestilling og indkøb til kontor og administration via Kvantum
  • telefonisk service til borgere, medarbejder og samarbejdspartner med flere
  • serviceopgaver, arrangements- og mødeplanlægning
  • referatskrivning
  • formidlingsopgaver og en række diverse opgaver
For at lykkes i jobbet er det vigtig, at du

  • har en relevant uddannelse indenfor administration fx kommunal kontoruddannelse
  • har stærke kompetencer indenfor IT/mobil/pc-opsætning
  • har flair for at udarbejde systemer eller arbejde i systemer, der giver overblik og kan afhjælpe i dagligdagen og vedligeholde dem
  • har stærke kompetencer – anvendelse af Microsoft Office-pakken, regnskabsprogrammer m.fl.
  • har kendskab og gerne erfaring med brugen af indkøb via Kvantum
  • har stærke formidlingsevner i såvel tale og skrift, målrettet til medarbejder
  • har kendskab til og erfaring med, hvordan en hjemmepleje fungerer
  • har koordineringssans og trives med administrative opgaver
  • er struktureret, omhyggelig, ansvarsbevidst, resultatfokuseret og har gode samarbejdsevner
Du smiler, når du må smide dine planer for arbejdsdagen ud til højre, fordi et eller andet brænder på, og dine kolleger har brug for din hjælp.

Vi tilbyder

  • en spændende arbejdsplads, hvor du som administrativ medarbejder kommer helt tæt på dagligdagen i hjemmeplejen, og hvor der er stor alsidighed i arbejdsopgaverne og dermed gode udviklingsmuligheder
  • en arbejdsplads med fokus på at sikre den bedste praksis, gennem udvikling, kvalitet og økonomistyring
  • mulighed for sparring med ledelse og kolleger om opgaveløsning
  • et arbejdsmiljø med en uformel tone og en varieret og spændende arbejdsdag
  • fleksible arbejdstider med brede rammer for tilrettelæggelse af egne arbejdsopgaver
  • et team med dedikerede kolleger, der brænder for kerneopgaven, men som ikke går af vejen for et godt grin og støtter hinanden i dagligdagen
  • en uformel omgangstone og vægter et godt sammenhold og hjælper gerne hinanden på tværs for at komme godt i mål
Ansættelsesvilkår
Der er tale om fastansættelse på 37 timer pr. uge. Den daglige arbejdstid vil være hverdage indenfor tidsrummet kl. 08-16.00. Ansættelsen er i Den Sociale Hjemmepleje, der er en del af Socialforvaltningen med arbejdssted i Center Nord på Vibevej 9 i København NV. Dog kan der være arbejdsdage på Center Syd på Enghavevej 82 i København SV. Tiltrædelse den 1. november 2025 eller hurtigst muligt – vi venter gerne på den rette kandidat. Løn efter gældende overenskomst og principperne vedrørende lokal løndannelse. Vi indhenter offentlig straffe- og børneattest.

Spørgsmål?
Er du blevet interesseret og vil høre mere om jobbet og arbejdspladsen, så er du velkommen til at kontakte enhedsleder Christian Søltoft på 30 58 68 39.

Send en motiveret ansøgning, hvor du skriver lidt om dig selv, og hvorfor du matcher den ledige stilling hos os. Husk også at uploade dit CV og relevante uddannelsesbeviser.

Søg via linket senest tirsdag den 23. september 2025
Vi holder samtaler løbende.

Log ind