Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Arbejdssted: Miljø og Klima, Miljø og Grøn Omstilling, By- og Fællesforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding
Arbejdstid: 37 timer pr. uge med flekstid.
Ansættelsestidspunkt: Snarest muligt og senest 1. august 2025.
Har du ligesom os store ambitioner for klimaet, miljøet og naturen? Vil du være med til at udvikle, skabe og gennemføre vådområde- og klimalavbundsprojekter som en del af Grøn Trepart i Kolding Kommune? Lige nu søger Miljø og Klima to projektledere til det kreative rum i team Grøn Trepart, hvor vi skaber helhedsløsninger med tværfaglige synergier, kommunens tværgående klimahandleplan og bæredygtighedsstrategien.
Grøn trepart:
Du bliver som ny projektleder en del af Miljø og Klima, hvor der arbejdes tværgående med Grøn Trepart. Her har vi et tæt og tillidsfuldt samarbejde med de blandt andet de lokale landboforeninger og Blue Kolding (Koldings spildevandsselskab).
Politisk er der stor opbakning til indsatserne under Grøn Trepart, så vi har den nødvendige opbakning til at øge biodiversiteten væsentligt. Derfor er vi også i fuld gang med arbejdet med omlægning af landskabet til mere skov, natur, lavbund og vådområder, ligesom vi prioriterer den vedvarende energi.
Vi vil gerne invitere dig med til præge udviklingen, så det åbne land får de bedste mulige betingelser gennem samarbejde med forskellige interessenter og samarbejdspartnere. Derfor bliver opgaverne også organiseret med høj grad af selvledelse. Vi lægger stor vægt på vores værdier, og afdelingen er kendetegnet ved stor faglig viden og godt fællesskab med plads til et godt læringsmiljø.
Opgave/kompetencer som projektleder med vand i støvlerne:
Vi forventer, du kommer med en akademisk uddannelse og måske erfaring indenfor områderne natur, miljø, klima el.lign. Og det er en kæmpe fordel, hvis du har projektledererfaring fra en politisk ledet organisation, men det er ikke et krav.
Som projektleder skal du indledningsvist bidrage til at færdiggøre og udvikle omlægningsplanen for Kolding Kommune, for herefter udvikle, skabe og gennemføre forskellige vådområde- og klimalavbundsprojekter, som skal være med til at implementere Grøn Trepart i Kolding Kommune. Vi lægger som designkommune stor vægt på, at projekterne designes med flest mulig synergier.
Vi håber, du er stærk i dine relationer, så du kan udvikle de mange partnerskaber med både interesseorganisationer, fonde, lokale virksomheder og andre relevante aktører både internt og eksternt. Du bidrager til et godt samarbejde og du har struktur og overblik til at arbejde med flere forskellige projekter samtidigt uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller deadlines.
Vi håber også du er en dygtig kommunikator, der kan formidle dit budskab for både fagfolk men især lægmand, sådan du opnår det nødvendige følgeskab. Til gengæld kan vi tilbyde dig at blive en del af et fagligt fællesskab, hvor vi alle bidrager med viden ok kompetencer der understøtter og har betydning for gennemførsel af kommunens mål for natur, miljø og klima.
Miljø og Grøn Omstilling i By og Fællesforvaltningen:
Miljø og Grøn Omstilling er et chefområde med ca. 60 medarbejdere fordelt på tre afdelinger, hvor du bliver en del af Miljø og Klima. Hele området er kendetegnet ved en ledelsesstil, hvor der er en motiverende tilgang med stor fokus på uddelegering, medarbejderinddragelse og tværgående samarbejde – og vi mener det.
Vi er en ambitiøs kommune, som har forpligtet os til at gøre særlige indsatser for en bæredygtig udvikling, og gerne går forrest med nye metoder i opgaveløsningen eller nye tilgange til at involvere vores interessenter.
I By- og Fællesforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.
Om Kolding Kommune:
By- og Fællesforvaltningen er én af fire forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen ”Kolding – sammen designer vi livet” og et mindset, vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.
Flere oplysninger:
Biodiversitetsstrategi
Løn og ansættelsesvilkår:
I henhold til gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi forventer du har gyldigt kørekort til bil.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Karsten Wandall, koordinator team trepart på 20 57 00 09 / karwa@kolding.dk
Sanne Munk, afdelingsleder Miljø og Klima på 21 18 36 93 / sando@kolding.dk
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningsfrist: 15. juni 2025
Ansættelsessamtaler: Samtaler afholdes d. 23. juni om formiddagen og 24. juni 2025 om eftermiddagen.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.