Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune søger to chefer til sin nyoprettede Stab for Politik, Udvikling og Kommunikation.
Vi søger en sekretariatschef med ansvar for ledelsesbetjeningen af rådmand, direktør og betjeningen af det politiske system og en chef med ansvar for strategiske udviklings- og analyseopgaver.
Sekretariatschef med ansvar for ledelsesbetjening
Som chef for ledelsesbetjeningen i Staben for Politik, Udvikling og Kommunikation (PUK) vil du få en central rolle som bindeled mellem politik og forvaltning indenfor et velfærdsområde, som nyder stor, politisk bevågenhed og som i de kommende år skal implementere en række reformer.
Det bliver dit ansvar at sørge for, at staben altid er på forkant med serviceringen af den politiske og administrative ledelse og er klar med skarp strategisk rådgivning.
Hvis du trives ved den kompleksitet og foranderlighed, som præger en stor, politisk organisation, og hvis du kan navigere mellem (og sammen med) mange aktører med en solid politisk tæft og fingerspidsfornemmelse, så kan det være jobbet for dig.
Ledelsesbetjeningsteamet består pt. af ti medarbejdere, heraf en jurist og to pressekonsulenter. Du bliver personaleleder for hele teamet.
Dit team har ansvaret for en række mødefora, blandt andet rådmandsmøder og direktionsmøder, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Ældrerådet og understøtter den politiske og administrative ledelses forberedelse til en række yderligere fora, samt opfølgning på disse.
Sundheds- og Omsorgsudvalget serviceres ved at sikre orientering, besvare spørgsmål og forberede udvalgsmøder i tæt samarbejde med udvalgsformanden og deltage i opfølgende møder.
Derudover arbejder teamet med indstillinger til det politiske og administrative niveau, besvarelser af spørgsmål fra byrådet, notater, analyser, taler, pressehåndtering, juridisk rådgivning og borgerhenvendelser mv.
Du får som chef for ledelsesbetjeningen bl.a. ansvaret for:
Vi forventer, at du kan bidrage til at se nye løsninger og skabe nye sammenhænge både internt i Sundhed og Omsorg, i Aarhus Kommune og ud af kommunen. Vi forventer derfor god organisatorisk og politisk forståelse.
Du får din daglige gang på Aarhus Rådhus med udsigt ud over Rådhuspladsen. Du kommer til at arbejde tæt på rådmand og direktør, men den relationelle koordinering med hele PUK og Sundhed og Omsorgs øvrige ledelse, stabe og afdelinger er afgørende for at kunne lykkes.
Dit arbejdsliv vil ofte følge det politiske systems ur og døgnrytme, og du vil skulle jonglere med mange samtidige opgaver og lede forskellige fagligheder.
Vi lægger vægt på, at:
Chef med ansvar for udvikling og analyse
Motiveres du af at lede og sætte retning for et tværfagligt felt med dygtige analytikere og konsulenter inden for innovation, ledelse, strategi og udvikling?
Har du ledelseserfaring, stærk faglig viden inden for både dataanalyse og -anvendelse samt erfaring med at drive og sikre fremdrift i større, strategiske og politiske udviklingsprojekter? Er du dygtig til at få følgeskab og lykkes med både nærværende ledelse og forandringsledelse?
Så har vi måske drømmejobbet til dig.
Som chef for udvikling og analyse i Staben for Politik, Udvikling og Kommunikation (PUK) vil du blive den ledelsestætte drivkraft for at initiere udvikling, sikre implementeringsprocesser og levere analyser og datagrundlag for ledelsesbeslutninger.
Du kommer til at lede et team på 15 medarbejdere med arbejdsopgaver indenfor udvikling og analyse i en central stabsenhed, der understøtter den politiske ledelse, direktionen, chefkollegaer og hele organisationen i landets næststørste kommune.
Du skal som chef i PUK være med til at sikre leverancer af høj kvalitet i en til tider hektisk hverdag med bestillinger fra både direktion og rådmand og med opgaver ud i hele organisationen.
Du kommer til at beskæftige dig med en bred vifte af strategiske indsatser, som du skal bedrive faglig ledelse ind i, fx inden for kultur og sundhed, frivillighed og samskabelse, erhvervssamarbejde, innovation, implementering af ældrereform, strategiske partnerskaber og regionale samarbejder, procesfacilitering og projektledelse samt større både kvalitative og kvantitative analyse- og evalueringsopgaver og datainformeret ledelse.
Du skal også evne at sikre udvikling og implementering af strategier i Sundhed og Omsorg – og dermed også at kunne give ejerskabet af projekter videre til andre, når de skal forankres i driften.
Du kan også tage ansvar for budget, og du kan udarbejde indstillinger og beslutningsoplæg, forestå præsentationer til udvalgsmøder, direktionsmøder, rådmandsmøder og ledermøder i de forskellige forvaltninger, strategisk chefforum og eksterne møder.
Staben for Politik, Udvikling og Kommunikation understøtter og samarbejder med kollegaer og chefer i hele Sundhed og Omsorg, og det er stabens opgave at sikre, at ønsker og behov fra direktion og rådmand understøttes i hele organisationen, lige så vel som den anden vej rundt.
Det skal være en del af DNA’et at udvikle fremtidens velfærd gennem brug af data, evaluering, innovation og samskabelse. Og gerne tegne udenfor stregerne på vejen derhen.
Vi lægger vægt på, at du:
Begge chefstillinger
De tre chefer i staben (de to opslåede stillinger og chefen for kommunikation og beredskab) udgør et fælles lederkollegium af staben. Alle tre chefer refererer til direktøren. Staben er nyetableret, og du skal som chef derfor være med at til at konsolidere den nye organisering.
Du kommer til at dele den faglige ledelse af stabens ca. 40 medarbejdere med dine to sideordnede chefer.
Staben for Politik, Udvikling og Kommunikation varetager en bred vifte af opgaver, der skal sikre god understøttelse og udvikling af tværgående, strategiske og politisk prioriterede opgaver i Sundhed og Omsorg.
Det gennemgående fokus er at finde nye veje til velfærd, der skaber værdi for borgerne med Sundhed og Omsorgs ledetråde (www.defemkort.dk) og Aarhusmålene som kompas.
Ud over ledelsesbetjening, pressehåndtering, udvikling og analyse, rummer staben også den interne og eksterne kommunikation og som noget nyt beredskabsfunktion og et nyoprettet sundhedsreformsekretariat.
Hele Sundhed og Omsorgs administrative forvaltning har i 2024/25 gennemgået en organisatorisk justering med henblik på at opnå større tværgående samarbejde, både ift. forvaltning og ledelse, og det vil være et særligt fokuspunkt for chefgruppen at lykkes med denne opgave.
Du bliver, sammen med de to andre chefer og den faglige leder af sundhedsreformsekretariatet, også medlem af Strategisk Chefforum, hvor cirka 35 chefer og ledere fra Sundhed og Omsorg er med til at sætte den strategiske retning for hele organisationen, hvor omkring 6.000 medarbejdere møder ind på arbejde hver dag.
Du kommer til at arbejde i en kultur, hvor vi hjælper hinanden og har en uhøjtidelig og humoristisk omgangstone.
For begge stillinger lægger vi vægt på at
Vi vil også sætte pris på, hvis din ansøgning kommer omkring hvad er vigtigt for dig for at trives og lykkes i stillingen, hvordan du leder både op, ned og til siden i en stor organisation og hvordan du vil kunne hjælpe med til at styrke samarbejdet imellem mange forskellige aktører, både internt i organisationen og eksternt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne ønskes besat pr. 1. juni 2025.
Løn efter konkret forhandling og aftale med den forhandlings- og aftaleberettigede faglige organisation.
Stillingen som sekretariatschef med ansvar for ledelsesbetjening er klassificeret som en kontorchef-stilling, og stillingen som Chef for udvikling og analyse er indplaceret som chefkonsulentstilling med ledelsesansvar.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt direktør Christian Boel på 2374 9162 / chrboe@aarhus.dk eller kommunikationschef Svend Aage Mogensen på 3056 6242 / svam@aarhus.dk.
Ansøgning
Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: søndag 30. marts 2025 kl.12:00.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler torsdag 3. april. Ansøgere der går videre i processen vil blive inviteret til personprofilering og kognitiv test 7. april, og vi har reserveret onsdag 9. april til 2. samtalerunde.
Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt på en lokation i Aarhus midtby. Tilbagemelding på personprofilering og kognitiv test foregår online.
I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser.
Om os:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Vores strategi De fem ledetråde giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se Lederjob (aarhus.dk)
Som ny leder bliver du mødt af et obligatorisk onboardingsprogram, og vi lægger vægt på, at alle vores ledere løbende kompetenceudvikler sig Derfor har vi både in house lederuddannelse, og der er mulighed for at tage lederuddannelsen ”Diplomuddannelse i ledelse” over en årrække.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse.
Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!