Teamleder med erfaring i løn og regnskab – deltid (20-30 timer)
Vil du være med til at skabe værdi for både mennesker og virksomheder?
Hos Huset Venture Nordjylland søger vi en erfaren og engageret teamleder, der brænder for regnskab og løn – og som samtidig har lyst til at gøre en forskel i en socialøkonomisk virksomhed.
Vi er Nordjyllands største registrerede socialøkonomiske non-profit virksomhed, og vi kombinerer høj faglighed med et stærkt socialt formål.
Vi er omkring 70 ansatte og 90% heraf er i fleksjob. Vores regnskabsteam består af ca. 25 personer.
Vi tror på, at alle mennesker har værdifulde kompetencer, som kan blomstre under de rette rammer.
Om jobbet
Du bliver teamleder i vores regnskabsafdeling, hvor vi løser løn- og regnskabsopgaver for små og mellemstore virksomheder samt menighedsråd. Vi arbejder på markedsvilkår, men med et klart socialt formål: at skabe meningsfulde job til mennesker med nedsat arbejdsevne.
Du får ansvar for både faglig ledelse og opgaveløsning, og du bliver en del af et team med høj faglighed, godt humør og stærkt sammenhold.
Dine primære opgaver
· Teamlederfunktion med faglig sparring og koordinering
· Løn- og personaleadministration
· Udarbejdelse af periode- og årsregnskaber
· Kunde- og leverandørstyring, betalinger og afstemninger
· Kontering, bogføring og rapportering
· Deltagelse i budget- og regnskabsmøder
· Ad hoc-opgaver i samarbejde med kolleger og kunder.
Vi forestiller os, at du
· Har solid erfaring med løn og regnskab – gerne fra en lignende
stilling eller revisionsfirma
· Er struktureret, detaljeorienteret og har flair for IT-systemer
· Trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt og i tæt
samarbejde med andre
· Er serviceminded, positiv og bidrager til et godt arbejdsmiljø
· Kan arbejde minimum 20 timer om ugen og du må naturligvis meget gerne være godkendt til fleksjob
· Erfaring med E-conomic, EG Brandsoft og FLØS er en fordel.
Vi tilbyder
· En meningsfuld stilling i en virksomhed med stærke værdier
og socialt ansvar
· Stor fleksibilitet og mulighed for at præge din egen arbejdsdag
· En arbejdsplads med fokus på trivsel, sundhed og humor
· Løn og ansættelsesvilkår efter HK-overenskomst – løn forhandles individuelt
· Gode personalefordele og attraktive fysiske rammer.
Vil du med på holdet?
Send din ansøgning og CV til afdelingsleder
Mette Larsen på mla@hv-nord.dk.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mette på 41 78 56 46.
Ansættelse sker løbende – vi venter gerne på den rette kandidat.
Læs mere om os på
www.hv-nord.dk