Vil du være med til at styrke elevernes trivsel og mindske frafaldet på SOSU-uddannelserne?Brænder du for at støtte elever i deres uddannelse og skabe stærke, trygge læringsmiljøer?
Skive Kommune søger en tilknytningskonsulent til et ambitiøst udviklingsprojekt på social- og sundhedsuddannelserne. Projektet har til formål at reducere frafald, styrke elevtrivsel samt skabe mulighed for kompetenceudvikling af oplæringsvejledere.
Stillingen rummer desuden en projektlederfunktion, hvor du får ansvar for fremdrift, koordinering og dokumentation i tæt samarbejde med de involverede kollegaer.
Om projektetProjektet fokuserer både på SOSU-eleverne og de oplæringsvejledere, der spiller en central rolle i elevernes uddannelsesforløb – både på plejecentrene og i hjemmeplejen på seniorområdet.
Projektet skal- Styrke elevernes trivsel, personlige og faglige udvikling gennem tidlig og målrettet støtte
- Udvikle oplæringsvejledernes kompetencer gennem bl.a. AMU-kurser
- Etablere en fleksibel støtteordning, der giver hurtig hjælp til elever med særlige behov
- Forankre de gode erfaringer som en fast del af Skive Kommunes praksis
Dine primære opgaver- Samarbejde med og understøtte elever med personlige, sociale eller faglige udfordringer
- Understøtte oplæringsvejledernes trivsel og kompetencer
- Bidrage til udviklingen af fleksibel støtteordning
- Medvirke i koordineringen af samarbejdet mellem skole, oplæringssteder og øvrige aktører
- Varetage projektledelsen – herunder planlægning, dokumentation, fremdrift og afrapportering
Vi forestiller os, at du- Har en relevant socialfaglig eller pædagogisk baggrund, f.eks. som sygeplejerske, psykolog, terapeut, pædagog eller lignende
- Har interesse for eller erfaring med SOSU-uddannelser og trivsel
- Har erfaring med sparring, vejledning eller psykosocial støtte
- Kan skabe tillidsfulde relationer og møde elever med respekt og rummelighed
- Har lyst og evne til at samarbejde med mange forskellige faggrupper
- Har gerne erfaring med procesledelse og/eller projektledelse, eller koordinering af udviklingsindsatser
Vi tilbyder- En meningsfuld projektstilling, hvor du får mulighed for at gøre en konkret forskel for elever og fremtidens velfærd
- Et ambitiøst og tværfagligt samarbejdsmiljø
- En fleksibel hverdag med stor selvstændighed og tillid
- Mulighed for at præge en vigtig indsats med dokumenteret effekt
Vi arbejder ud fra værdierne trivsel, udvikling og ordentlighed – det betyder, at vi har værdibaseret ledelse og en lav magtdistance. Som ansat ved Skive Kommune er du en del af en sundhedsordning, der bl.a. omfatter fysioterapi, zoneterapi, coachingtilbud og mulighed for træning. Derudover har vi en række aktive foreninger: personaleforeningen, kunstforeningen og sportsforeningen samt en feriefond.
Løn- og ansættelsesvilkårStillingen er en tidsbegrænset projektstilling på 37 timer ugentligt med forventet tiltrædelse 1. oktober 2025 til og med 31. marts 2027.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent Rikke Larsen torsdag den 3. juli 2025 i tidsrummet 12.00-14.00 eller torsdag den 14. august 2025 i tidsrummet 10.30-12.30 på telefon 22 65 07 14.
Det praktiskeAnsøgningsfristen er onsdag den 20. august 2025.
Vi forventer at afholde samtaler mandag den 25. august 2025 kl. 11.00-15.30.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det
RENT LIV.