Vil du være med til at beskytte Danmark mod teknisk spionage og bidrage til at sikre statens mest følsomme informationer? Trives du med at undersøge installationer, identificere tekniske risici og udvikle praktiske løsninger på komplekse problemstillinger? Så er dette stillingen for dig. Om stillingen Styrelsen for Samfundssikkerhed søger dygtige og engagerede tekniske sikkerhedsspecialister, der kan identificere, analysere og imødegå tekniske trusler mod statslige myndigheder. Som teknisk sikkerhedsspecialist får du et centralt ansvar i arbejdet med at forebygge og opdage tekniske kompromitteringer.
Du vil få en alsidig og praktisk rolle, hvor dine opgaver blandt andet omfatter:
- gennemførelse af tekniske sikkerhedseftersyn af lokaler, bygninger og installationer
- gennemførelse af akustikmålinger i forbindelse med akkreditering
- test, evaluering og rådgivning i forhold til sikkerhedsteknologiske løsninger
- undersøgelse og vurdering af fysiske konstruktioner med henblik på at identificere tekniske sårbarheder.
Arbejdet udføres selvstændigt såvel som i teams og kan indebære skiftende arbejdstider, rejseaktivitet samt operative opgaver i forskellige – og til tider ukendte – miljøer.
Om dig Vi søger kollegaer, der trives med både teoretiske analyser og praktiske udførelser af tekniske sikkerhedsforanstaltninger, og som motiveres af at bidrage til Danmarks sikkerhed gennem et højt fagligt niveau og en kreativ problemløsning.
Vi forventer, at du:
- har en relevant teknisk baggrund som faglært eller diplomingeniør indenfor f.eks. elektroteknologi, svagstrømsteknik, akustik, bygningskonstruktion eller beslægtede håndværksmæssige områder
- har solid praktisk erfaring fra f.eks. bygge-, håndværks-, sikkerheds-, elektronik- eller telekommunikationsbranchen
- kan adskille og undersøge tekniske komponenter for at forstå deres funktion, opbygning og eventuelle sårbarheder
- har en stærk byggeteknisk forståelse for konstruktioner, materialer og installationer
- er detaljeorienteret og kan analysere tekniske problemstillinger med henblik på at omsætte dem til løsninger i praksis
- er fleksibel og trives i varierende arbejdssituationer, hvor opgaverne kan ændre sig fra dag til dag
- har en stærk sikkerhedsforståelse og naturlig interesse for teknisk sikkerhedsarbejde
- bidrager til professionelle samarbejdsrelationer, hvor diskretion er en selvfølge.
Det vil endvidere være en fordel, hvis du har:
- kendskab til elektronik, radiobølger og trådløse teknologier
- erfaring med lyd, bygningsakustik eller elektromagnetisk stråling
- indsigt i analog og digital sikkerhedsteknik
- erfaring fra en national sikkerhedsmyndighed eller beslægtede områder
- interesse for arbejde med hunde.
Om os Fagområderne for beredskabsplanlægning, forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur, tele, cyber- og informationssikkerhed, national sikkerhedsmyndighed samt den Nationale Operative Stab (NOST) er blevet samlet i Styrelsen for Samfundssikkerhed. Styrelsen beskæftiger sig med rådgivning og kommunikation til myndigheder, virksomheder og borgere om forebyggelse og håndtering af de trusler, samfundet står overfor.
Styrelsen for Samfundssikkerhed hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og består af ca. 200 medarbejdere.
Løn og ansættelsesvilkår Indplacering sker afhængigt af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat hurtigst muligt.
Arbejdsstedet vil som udgangspunkt være på Holsteinsgade 63, 2100 København Ø. Styrelsen har også lokation i Birkerød.
Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte fungerende kontorchef Christian Niebuhr på e-mail
CNI@samsik.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Er du interesseret? Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’. Ansøgningen vedlægges CV, karakterudskrifter samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.
Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest
søndag den 4. januar 2026. Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Se mere information om Styrelsen for Samfundssikkerhed på
www.samsik.dk.