Om jobbet:
Vil du være med til at sikre drift og udvikling af nogle af Aarhus Kommunes vigtigste it-løsninger?
Vi søger en struktureret og ambitiøs teknisk systemejer, der brænder for stabil drift og teknisk kvalitet – og som vil være med til at skabe værdi for både borgere og medarbejdere gennem professionelle systemejerskaber.
Sideløbende med øvrige magistratsafdelinger er Sundhed og Omsorg ved at implementere Aarhus Kommunes fælles model for systemejerskaber, der indebærer en opdeling af opgaver mellem henholdsvis tekniske og faglige systemejere. Ved fuld implementering af modellen forventer Digitalisering at overtage de tekniske systemejerskaber på 25 it-systemer, der på nuværende tidspunkt er placeret andetsteds. Ved at samle tekniske systemejerskaber hos specialiserede kompetencer i Digitalisering sikres et sammenhængende it-landskab i Sundhed og Omsorg og dermed den bedst mulige udnyttelse af kompetencer og resurser i organisationen.
Systemejerskabet favner en bred vifte af opgaver, og i rollen som teknisk systemejer bliver du en central nøgleperson med mange berøringsflader på tværs af organisationen. Din vigtigste opgave er at sikre, at systemerne fungerer stabilt og er tilgængelige for brugerne. Derudover vil du stå for samarbejde med leverandører og kontraktstyring samt varetage teknisk orienterede opgaver som håndtering af ændringer og opdateringer. Ved implementering af nye systemer spiller du en vigtig rolle og bidrager med din tekniske viden og forståelse for forretningens behov. Rollen kræver derfor både teknisk indsigt og evnen til at sætte sig ind i forretningsmæssige sammenhænge.
Det er den tekniske systemejers ansvar, at løsningen er drevet effektivt og understøtter den faglige systemejers opgavevaretagelse bedst muligt, og du vil skulle varetage nedenstående hovedopgaver:
Opgaverne løses i tæt samarbejde med de faglige systemejere, projektledere, systemkonsulenter, system- og driftsleverandører, Fælles IT og Digitalisering i Borgmesterens Afdeling, som er ansvarlig for dele af infrastrukturen og fællessystemer og sidst men ikke mindst gode kolleger i Digitalisering, Sundhed og Omsorg.
Din profil:
Du skal have en IT-baggrund eller på anden vis oparbejdet en god teknisk indsigt, så du kan forstå og udfordre leverandørernes teknikere, ligesom du skal kunne skabe forståelse for hvilken betydning, de digitale løsninger har for brugerne.
Vi forventer, at du
Vi forestiller os, at du
Kendskab til det kommunale systemlandskab kan være en fordel.
Derfor skal du vælge os:
Om afdelingen:
Du bliver en del af Digitalisering i Sundhed og Omsorg. Vi er en afdeling med 35 kolleger, som koordinerer den digitale indsats i en bredtfavnende organisation og på tværs af sundhedsområdet.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. oktober 2025.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til digitaliseringschef Poul Martin Christensen poc@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 13.08.2025.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 20.08.2025.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!