Du bliver en del af vores dedikerede montageteam, som løser mangeartede opgaver lige fra den første samling af en avanceret finmekanisk prototype, samling og test af transmissionskomponenter, til at medvirke i samling og test af egenudviklede komponenter.
Polyteknik AS er en virksomhed i udvikling og vi er derfor på udkig efter endnu en medarbejder til udvidelse af vores finmekaniske komponent montageteam.
Opgaver
Vores dedikerede montageteam løser mangeartede opgaver lige fra den første samling af en avanceret finmekanisk prototype, samling og test af transmissionskomponenter, til at medvirke i samling og test af egenudviklede komponenter. Indgangskontrol af komponenter samt løbende kontrol af kvalitet via læksøgning eller funktionelle tests er en del af arbejdsdagen.
Du vil indgå i dette team, hvor du i nært samarbejde med virksomhedens dygtige faglærte maskinbyggere samt resten af staben af såvel fysikere, ingeniører samt andre faglærte skal være med til at Polyteknik lykkes med at løse opgaverne. Har du flere års erfaring kan det være en fordel, men vigtigst er det, at du kan se dig selv trives i en virksomhed med mangeartede opgaver, høje krav til den faglige løsninger af opgaverne i en omskiftelig dagligdag – og ikke mindst gode kolleger.
Din profil
- Flair for finmekanisk komponent montage og fx uddannet maskinarbejder, smed eller lignende med godt håndelag, faglig stolthed og tålmodighed til at løse finmekaniske opgaver med omhu
- Har interesse i og flair for:
o Tegningsforståelse
o Samling og montering af maskinkomponenter, og bliver du ikke skræmt af el/pneumatik komponenter vil det være et plus, men ikke et krav
o Finde de rigtige løsninger på de udfordringer dagen byder på
o Erfaring med tigsvejsning vil være velkomment
- Har evner og overblik til at håndtere samlinger med mange komponenter
- Arbejder struktureret, kreativt og selvstændigt
- Har et godt overblik og evner samtidigt at have øje for detaljen
- God til at samarbejde på tværs af opgaver og faggrupper for at nå de fælles mål
- Besiddelse af kørekort B vil klart være en fordel
- At kunne begå sig på engelsk vil også være en stor fordel, da der vil forekomme op til ca. 50 dages rejseaktiviteter i forbindelse med installation eller service af systemer hos kunder rundt om i Europa
Sådan ansøger du
Er du interesseret i yderligere information er du meget velkommen til at kontakte teamleder Niels W Larsen på telefon 61689150.
Ansøgning kan sendes til job@polyteknik.dk. Ansøgninger vil blive behandlet løbende og samtaler ligeledes.