Ingeniør til torpedo- og sonarsystemer i Søværnet

fuldtid
Ingeniør til torpedo- og sonarsystemer i Søværnet
  • Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
  • Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup
Det danske søværn har øget sin kapacitet for undervandskrigsførelse, og der er derfor brug for en person der kan se sig selv i et spændende og vigtigt arbejde med torpedosystemer og sonarer.

Om os
I Maritim Division under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), arbejder vi blandt andet med anskaffelser, drift og vedligehold af torpedo- og sonarsystemer på Søværnets skibe.

Du bliver en del af en sektion med 8 kollegaer, civile (ingeniører) og militære, der anskaffer nyt materiel og materielsystemer, installerer, modificerer, tester og dokumenterer.

Når materiel er anskaffet, sikrer vi materiellets efterfølgende drift, og når systemernes tekniske levetid ender står vi også for bortskaffelsen.

Du får spændende og varierende opgaver, teamwork, uformelt og afvekslende arbejdsmiljø, godt kollegialt samarbejde og en arbejdsdag, hvor du i høj grad selv tilrettelægger dine opgaver.

Om stillingen
Du vil indgå i et team og får ansvaret for et torpedosystem, bestående af torpedoen, og affyringssystem med ildledelse, der er integreret med skibets kommandokontrolsystem.

Sekundært vil du også få opgaver vedr. ASW systemer, sonarsystemer

I arbejdet med anskaffelser, indgår du i teams, der udarbejder udbudsmateriale og tekniske specifikationer, og du kan også blive inddraget i forhandlinger med potentielle leverandører i forbindelse med anskaffelser.

Med basis i din opnåede systemviden, arbejder du med systemintegration, installationsteknik og udarbejder den efterfølgende drifts- og vedligeholdelsesdokumentation for anskaffede systemer, som du har fået ansvaret for.

I arbejdet med materielvedligehold, samarbejder du med Sensor-, Torpedo og Installations-værkstedet på Flådestation Frederikshavn og Flådestation Korsør.

Du vil få berøringsflader til internationale partnere og leverandører.

Opgaverne du arbejder med, løses i et alsidigt miljø, hvor Søværnets sejlende enheder, øvrige leverandører og værksteder også inddrages.

For at hjælpe dig godt i gang tilbyder vi dig relevante kurser og aktiviteter, der vil udvikle dine kompetencer til at bestride stillingen, og du vil få et introduktionskursus, der giver dig nærmere indblik i hvad FMI er og gør.

Dit faste arbejdssted er i FMI’s hovedsæde i Ballerup, men arbejdet indebærer rejseaktivitet, nationalt og internationalt, og desuden lejlighedsvis sejlads med Søværnets enheder.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en baggrund som svagstrøms- eller stærkstrømsingeniør eller tilsvarende (diplom- eller civilingeniør).

  • Du indgår i teamwork med kollegaer, men løser også selvstændigt forskelligartede opgaver og sikrer, at de bliver fulgt til dørs.
  • Du er en proaktiv, fleksibel og en engageret medspiller, der har fokus på et godt samarbejde.
  • Du er god til at kommunikere, og kan formulere dig på skrift og i tale, på dansk og engelsk.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for akademikere i Staten. Alt efter dine kvalifikationer, har du mulighed for at forhandle et tillæg. Du får en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele dit ansættelsesforhold.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder

i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende,

fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til sektionschef Kim Mohr Frederiksen på telefon 4138 3289 eller via mail: FMI-MA-CHOAS@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Rasmus Kunzendorf på telefon 2926 3785

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest den 31. oktober 2025. Vi holder samtaler i uge 48. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Mere om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Knap 850 af FMI’s ca. 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Ballerup.

FMI’s hovedopgave er at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materiel til hele Forsvarsministeriets koncern, lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til IT-udstyr, feltrationer og lommeknive. Til at gøre dette administrerer FMI årligt ca. 9 mia. kr. svarende til ca. 1/3 af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder, da det er støtten hertil, som altid er i centrum.

Log ind