Kan du tegnsprog? Og har du nogle timer til overs om ugen? Så er det LIGE dig, vi mangler!
På vegne af Brøndby Kommune søger CFD Rådgivning en kontaktperson til en aktiv kvinde, som er døv og har et synstab.
Kvinden kommunikerer flydende på dansk tegnsprog, og det er derfor en forudsætning, at du også kan dansk tegnsprog (ikke taktilt).
Der er tale om et timelønnet arbejde fire timer om ugen, helst en formiddag. Der er mulighed for flere timer til uforudsete opgaver efter aftale.
Opgaverne
Som kontaktperson er du et bindeled mellem borgeren og omgivelserne. Arbejdsopgaverne er forskellige og foregår som udgangspunkt udenfor borgerens hjem, typisk i form af ledsagelse og synsbeskrivelse (beskrivelse af omgivelserne), hvor I færdes i forbindelse med bl.a.
indkøb
gåture
udflugter
kulturelle aktiviteter
lægebesøg.
Desuden er kommunikation om dagligdagen og aktuelle begivenheder en vigtig del af jobbet.
Om dig
For at passe godt til stillingen, forventer vi, at du
kan dansk tegnsprog
er fleksibel med arbejdstider
kan lide at bevæge dig og er god til at bevare overblikket
har god stedsans.
Du vil få løbende oplæring og sparring af både døvblindekonsulenten og borgeren om bl.a. ledsagelse og synsbeskrivelse.
Inden du begynder arbejdet, skal du gennemgå et e-læringskursus på ca. 2,5 timer. Det foregår hjemme ved din egen computer, og du får løn for det.
Mere information og ansøgning
Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her.
Du kan også se dette indslag på tegnsprog fra Tidens Tegn om at arbejde som kontaktperson.
Løn og ansættelsesforhold aftales med Brøndby Kommune, som er ansættende myndighed.
Hvis du har nogen spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte døvblindekonsulent Maria Clauding på mc@cfd.dk eller SMS/FaceTime/WhatsApp 4119 8679 (Maria taler tegnsprog).
Send din ansøgning så hurtigt som muligt til Maria. Du kan enten sende den på mail eller ansøge på tegnsprog på SMS, FaceTime eller WhatsApp. Se mailadresse og telefonnummer ovenfor.
Vi afholder samtaler løbende.
OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, hvis du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.