Har du lyst til at støtte en voksen kvinde med kombineret syns– og hørenedsættelse med at deltage i hverdagens aktiviteter? Så har du her muligheden for at blive kontaktperson.
På vegne af Holstebro Kommune søger CFD en moden kontaktperson til en voksen kvinde med kombineret syns- og hørenedsættelse.
Kvinden bor i eget hjem i Holstebro. Arbejdstiden vil i gennemsnit være op til 11 timer om ugen fordelt på to-tre gange om ugen (kan også være i weekenden). Arbejdstiden vil primært ligge om eftermiddagen, og den nærmere arbejdstid aftales med kvinden.
Der kan desuden også være behov for støtte til aktiviteter, kurser, weekendophold og ferie på flere dages varighed og med overnatning.
Kommunikationen foregår ved klar, tydelig og direkte tale.
Opgaverne
Kvinden er selvstændig, og hendes behov for støtte er varierende. Opgaverne tager udgangspunkt i kvindens behov, og hun siger selv til, hvornår det er relevant med støtte. Det har stor betydning for kvinden, at hendes ønske om selvstændig færden og selvstændig udførsel af aktiviteter accepteres.
Som kontaktperson skal du ledsage, beskrive omgivelserne (synsbeskrive) og være bindeled til omgivelserne, hvor I færdes, i forskellige hverdagsaktiviteter. Det kan f.eks. være
ledsagelse på indkøb, til frisør, møder, læge, sygehus m.m.
synsbeskrivelse i forbindelse med madlavning og andre praktiske opgaver i hjemmet.
Du skal være villig til at modtage instruktion fra kvinden selv. Derudover vil du blive støttet i dine opgaver af en døvblindekonsulent, som vil give dig løbende sparring og supervision.
Om dig
For at passe godt til stillingen skal du
være empatisk, tålmodig og robust
være mødestabil, fleksibel og professionel
have god situationsfornemmelse
være villig til at lære nyt i tæt samspil med et andet menneske
tale klart og tydeligt dansk
have kørekort (kvinden stiller selv bil til rådighed).
Inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en yderligere introduktion til arbejdet. Denne undervisning foregår hjemme ved egen computer og er lønnet.
Mere information og ansøgning
Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her. Og du kan se, hvad andre kontaktpersoner fortæller om deres arbejde i disse korte videoer.
Du vil blive ansat i Holstebro Kommune og aflønnet med løntrin 11.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte døvblindekonsulent Louise Brygger Klattrup på lbk@cfd.dk.
Send din ansøgning og CV til job_ktp@cfd.dk hurtigst muligt og senest tirsdag den 13. januar 2026 kl. 12.00. Skriv "Kontaktperson – Holstebro" i mailens emnefelt.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 19. Hvis du ikke har hørt fra os senest den 1. februar 2026, er stillingen besat til anden side.
OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, hvis du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.