Ønsker du at være en del af et stærkt fagligt fællesskab, som hele tiden stræber efter at udvikle sig fagligt og er optaget af at finde løsninger på tværs? Vil du være med til at styrke børn og unges deltagelsesmuligheder i fællesskabet? Vil du også være med til at udvikle og forankre et ambitiøst PPR? Og er du en tydelig og nærværende leder med indsigt i det pædagogisk-psykologiske felt? Så er det nok dig, vi søger som ny teamleder i PPR Frederikssund.Om PPR i FrederikssundPPR består af ca. 40 medarbejdere med faglige baggrunde som psykologer, konsulenter, logopæder, ergoterapeuter og fysioterapeuter. PPR består desuden af to teamledere og en afdelingsleder.
PPR er en del af Center for Familie og Rådgivning. Foruden PPR består centeret af et Myndigheds- og Udførerområde og et Sekretariat.
I PPR er vi organiseret i 4 tværfaglige teams, der hver samarbejder med skoler og dagtilbud i et afgrænset geografisk distrikt. Distrikterne mødes hver anden uge og drøfter indkomne sager og giver tværfaglig sparring. Ved siden af distriktsfællesskabet, er man som PPR medarbejder samtidig en del af sin faggruppe. Faggrupperne mødes ligeledes hver anden uge. Dette giver mulighed for, at udvikle og sætte sit præg på både det tværfaglige og monofaglige samarbejde.
Om stillingen som teamlederSom teamleder får du personaleansvar for 2 af vores tværfaglige distrikter i Frederikssund by – og samtidig skal du facilitere generel faglig udvikling i flere af faggrupperne.
Du er således en del af CFRs samlede centerledelse og en del af PPR ledelsen. Derudover varetager du, udover personaleledelse og faglig ledelse, også opgaver som fx:
- løsning af komplekse eller specialiserede PPR-sager - afhængig af din faglige baggrund
- faglig sparring og udviklingsopgaver i samarbejde med dagtilbud og skoler
- samarbejde med øvrige fagcentre i kommunen
- koordination og indsatser på tværs af PPR’s faggrupper
Du refererer til afdelingslederen af PPR, som du vil have et tæt samarbejde med. Både omkring den daglige drift og den faglige udvikling i afdelingen og i dine distrikter. Du vil således deltage i relevante beslutningsprocesser og have stor mulighed for at præge udviklingen af indsatserne i PPR.
Faglig kompetent teamplayerDu er teamplayer og har lyst til at indgå i et engageret samarbejde med den øvrige ledelse. Du skal kunne balancere mellem at arbejde målrettet efter de fælles beslutninger og at tage dine egne beslutninger. Du er nysgerrig og har let ved at koble dig på nye ideer, du har mod og vilje til at udvikle holdninger, som understøtter vores fælles barne– læringssyn og som understøtter læring i hele organisationen.
Du skal både lede på distancen og samtidig kunne være tæt på opgaveløsningen med blik for den enkelte medarbejders behov og forudsætninger. Som PPR-medarbejder arbejder man sjældent sammen med sine kolleger fra PPR, det skal du have blik for i din ledelse af distrikterne – medarbejdernes behov for at være en del af et kollegialt fællesskab skal imødekommes og gives plads.
Hvem er du?Ingen kan alt, det er vigtigt at huske – men vi søger en teamleder, der:
- har ledelseserfaring – eller projektledererfaring og mod på ledelsesopgaven
- har solid viden om det pædagogisk-psykologiske område og relevant lovgivning
- er tydelig, nærværende og omsorgsfuld i sin ledelsesstil
- kan skabe retning og motivation med udgangspunkt i et ressourceorienteret menneskesyn
- trives med mange samarbejdsflader og komplekse problemstillinger
- arbejder strategisk og langsigtet
- har stærke kommunikative evner
Vi tilbyder- en lederstilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- en velfungerende afdeling med høj faglighed og engagement
- et erfarent og samarbejdsorienteret ledelsesteam
- en fleksibel arbejdsplads, hvor du kan præge opgaveløsningen
- en organisation i udvikling med fokus på tværfagligt samarbejde, tidlig indsats og styrkede børnefællesskaber
- Har du ikke allerede formel lederuddannelse, forventer vi at du påbegynder en Diplom i ledelse i løbet af det første år
Ansættelsesvilkår- Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse den 1. januar 2026
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
- Der indhentes referencer, børneattest og straffeattest
Ansøgning og procesAnsøgningsfrist: Torsdag den 20. november 2025 kl. 12.00
- samtalerunde: Mandag den 24. november 2025 fra kl. 13.00
- samtalerunde: Onsdag den 26. november 2025 fra kl. 13.30 og frem
Der vil i forbindelse med 2. samtale være udarbejdet en case, du mellem de 2 samtaler har forberedt dig på.
Vil du vide mere?Ønsker du yderligere oplysninger og har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Maagøe på telefon 20 37 50 83 eller teamleder Steen Rønne på telefon 21 32 85 87.