Er du en erfaren leder, der brænder for pædagogisk udvikling og har et særligt hjerte for dagplejen? Er du både en stærk kommunikator og en leder der skaber tillid, transparens og nærvær – selv når du leder på distancen? Så har vi en spændende mulighed for dig!
Om jobbet og opgaverneSom leder af dagplejen i Hedensted Kommune er du den, der sørger for, at vores omkring 80 dagplejere, 4-5 dagplejepædagoger og en administrativ medarbejder trives, udvikler sig og skaber værdi for både børn og forældre. Du bliver en nøglespiller i et dynamisk, udviklingsorienteret miljø, hvor du både skal sikre høj faglig kvalitet og et arbejdsmiljø, der understøtter samarbejde og trivsel – både for vores medarbejdere og for de børn, vi skaber gode udviklingsbetingelser og deltagelsesmuligheder for.
Du er båret af et børne- ungesyn, der har afsæt i at ’alle børn gør det bedste de kan – lad os sammen give dem muligheden’, som betyder at vi er ressourceorienterede, anerkendende og nysgerrige.
Du refererer til dagtilbudschefen og bliver en del af et tæt netværk af dagtilbudsledere, hvor du samarbejder på tværs af institutioner og med andre aktører i kommunen, samt ca. 20 private passere. Din arbejdsplads vil være på Juelsminde Rådhus, men du skal forvente at være meget ude i kommunen, så kørekort og bil er nødvendigt.
Vores forventninger til digSom leder for dagplejen har du mange spændende opgaver, hvor du bl.a. skal:
- Lede på distancen: Skabe nærvær og ledelse selv på afstand, så vores dagplejere føler sig støttet og inspireret til at arbejde selvstændigt og med stor faglighed. Du skaber et fælles afsæt for dagplejepædagogernes arbejde, så alle arbejder i samme retning.
- Udvikle dagplejen: Dagplejen er i konstant udvikling – og du skal være med til at forme den fremtidige retning. Du arbejder tæt sammen med medarbejderne om at sikre høj faglig kvalitet og fortsat udvikling af vores pædagogiske praksis.
- Faglig kvalitet og pædagogisk udvikling: Du sikrer, at dagplejen altid arbejder ud fra et stærkt pædagogisk fundament. Du støtter medarbejderne i deres faglige udvikling, skaber et trygt og anerkendende arbejdsmiljø og motiverer dem til at levere den bedste kvalitet i arbejdet med børnene.
- Kommunikation og transparens: Du er en dygtig kommunikator, der formår at forklare beslutninger og processer klart og åbent. Du skaber forståelse og opbakning til beslutninger, samtidig med at du sørger for, at medarbejdere er involverede i de processer, der påvirker deres arbejde. Her spiller samarbejdet med Lokal MED en vigtig rolle.
- Samarbejde og fællesskab: Du har fokus på at samarbejde på tværs af dagplejen, institutioner, forældre og de faglige organisationer. Din ledelse skal være med til at skabe et stærkt fællesskab, hvor vi arbejder sammen for at udvikle og styrke dagplejen.
Særlige opgaver på kort og lang sigt
- Faglig udvikling: Fokus på at sikre høj kvalitet i læringsmiljøerne og arbejde videre med den pædagogiske udvikling, så vi fortsat kan tilbyde et trygt, lærende og udfordrende miljø for børnene.
- Arbejdsmiljø: Et af dine vigtige mål vil være at sikre et arbejdsmiljø, hvor tillid, respekt og samarbejde er i højsædet. Du skal arbejde for at mindske "dem og os" -følelser og styrke fællesskabet på tværs af hele organisationen.
- Ledelse gennem pædagogerne: Du leder ikke bare på distancen – du leder gennem pædagogerne. Det kræver, at du skaber rammerne for, at de kan arbejde selvstændigt, samtidig med at du skaber motivation, engagement og retning.
Kvalifikationer og egenskaber
Vi søger en leder, der:
- Har erfaring med ledelse i en kompleks organisation - gerne i en dagpleje eller i et lignende pædagogisk miljø.
- Er kommunikativt stærk, en’ der kan formidle klart og skabe motivation blandt medarbejderne.
- Har kendskab til at navigere i en politisk styret organisation og kan forstå de politiske rammer, vi arbejder under.
- Er empatisk, lyttende og har hjerte for dagplejen - du leder med nærvær og skaber et trygt og udviklende arbejdsmiljø.
- Er en stærk samarbejdspartner og trives med at arbejde tværfagligt med dagplejepædagoger, institutioner, forældre og de faglige organisationer.
- Er omstillingsparat, kreativ og nysgerrig - du brænder for udvikling og har et stort engagement i at forme fremtidens dagplejetilbud.
- Har en stærk pædagogisk baggrund og kan sikre, at vi lever op til de høje kvalitetskrav, der stilles i dagplejen.
Derfor skal du vælge osVi tilbyder
- En spændende og udfordrende lederstilling i en organisation, der er i udvikling.
- Mulighed for at sætte dit præg på dagplejen og lede den ind i fremtiden.
- Et tæt ledernetværk med kommunens øvrige dagtilbudsledere samt en mentorordning.
- Politisk opbakning til dagplejen med fokus på det lokale og nære pasningstilbud.
Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmålHar du spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte dagtilbudschef Anne Vinther på tlf. 29 38 42 85.
AnsøgningSend din ansøgning og CV senest den 15. januar 2026 digitalt via linket "Søg job" nederst.
Vi holder første samtale den 20. januar 2026 og anden samtale den 3. februar 2026.
Imellem de to samtaler vil der være test ved HR-konsulent og tilbagemelding på profiltest.
Om osDet fælles børne- og ungesyn: I Hedensted Kommune står vi på børne- og ungesynet ”Alle børn og unge gør det så godt, de kan – lad os sammen give dem muligheden”. Det er udviklet ud fra en forståelse af, at alle børn og unge er aktører i eget liv, og har behov for grundlæggende tilhørsforhold og deltagelsesmuligheder i mangfoldige fællesskaber.” Du kan læse mere i vores:
Du kan også læse mere om Dagplejen på Hedensted Kommunes hjemmeside.