Vil du være med til at videreudvikle brugen af Forsvarets uddannelsesdata? Og vil du stå i spidsen for et lille team, der har ansvaret for drift og support af Forsvarsakademiets interne systemer?
Om Center for digitalisering Center for digitalisering har fokus på optimering og digitalisering af Forsvarsakademiets (FAK) processer og systemer samt at bistå med den bredere digitaliseringsrejse i Forsvarsministeriets koncern. Det gør vi med et skarpt øje på både IT-sikkerhed og indsamling, anvendelse og tilgængeligheden af data.
Vi er organiseret i et forretningsudviklings-, Drifts- samt Data og Teknologiteam. Vi har fokus på medarbejdertrivsel, nysgerrighed, udvikling, stabil drift og god service. Motivation og godt humør er også vigtigt for os. Derudover er Work life-balance for os mere end blot et buzzword.
Kulturen hos os er åben, og der er dialog og samarbejde på tværs af koncernen. Alle kan lære af hinanden og er interesseret i hinandens ansvarsområder og resultater. At lave fejl er ikke tabu, fordi det er uundgåeligt, når man ”betræder ny jord” og afprøver ting – så længe vi blot lærer af dem.
Vi har ansvaret for udvikling, den daglige drift og support af Forsvarsakademiets systemer. Derudover er teamet også ansvarlig for hele data stack’en, herunder ETL, analyse og særligt præsentation, så vi kan understøtte ambitionen om at højne Forsvars datamodenhed. Og så vi i langt højere grad bliver bevidste om anvendelsen af data før, under og efter beslutningerne tages.
Dette gøres selvfølgelig med en konstant opmærksomhed på og en løsningsorienteret tilgang til IT-sikkerheden.
I Data og Teknologi elsker vi at udvikle de processer og systemer, der understøtter adoptionen af en bredere datakultur. Derudover at fortælle inspirerende historier igennem data og skabe visualiseringer, der er med til at højne datamodenheden.
Om stillingen Som teamleder i Data og Teknologi har du ansvaret for alle af teamets kernefunktioner: Teknisk drift, teknisk support, udviklingen af Forsvarsakademiets interne systemer og hele data stack’en samt at bidrage til datamodenheden i Forsvarets koncern.
Du kommer til at arbejde med følgende:
- Du har ansvaret for driften, udviklingen, test samt integrationen mellem FAKs interne systemer.
- Det er også dit ansvar at sørge for, at teamet yder den nødvendige tekniske støtte både i forbindelse med den daglige drift af FAK og i forbindelse med udviklingen af nye platforme, processer og systemer.
- Din rolle er også konstant at videreudvikle hele data stack’en hos FAK med henblik på at understøtte den igangværende datadreven udvikling.
Om dig Du har dokumenteret ledelseserfaring, og du kan fungere som leder overfor selvkørende specialiserede domæneeksperter.
Vi forestiller os du har nogle års erfaring med ledelse og en relevant kandidatgrad. Du har et digitalt mindset og afvejer forholdene mellem IT-drift og forretningsbehov.
Du har en god forståelse for hele data stack’en og for, hvordan data er med til at kvalificere de beslutninger, der tages og hvordan vi som team kan bidrage til bedre digitale løsninger.
Du har gåpåmod og den energi, der skal til for at drive en datakultur i en til tider konservativ organisation.
Du kommer i berøring med hele Forsvarsministeriets Koncern, hvilket stiller krav til, at du begår dig på tværs af styrelser og på forskellige niveauer af organisationen.
Det er kun de færreste, der i et nyt job har hele kompetencepaletten, og derfor får du rig mulighed for at kompetenceudvikle dig selv og få erfaring inden for relevante emner.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med Akademikere i Staten med en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Afhængig af dine kvalifikationer, har du mulighed for at forhandle et tillæg.
Kontakt og ansøgning Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Nicki Wassmann Brøchner på tlf. 40449364. Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Karin Dupont på tlf: 32665188.
Som ansat i forsvarets koncern er du underlagt nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest 28. august 2025. Vi forventer at holde samtaler løbende.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Mere om Forsvarsakademiet
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.
FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
FAK gennemfører forskning og udvikling inden for de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter.
Videns produktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk