Er du passioneret for at skabe gode brugeroplevelser og intuitive brugergrænseflader, og har du lyst til at gøre den digitale hverdag nemmere for borgere, virksomheder og myndigheder? Som UX/UI-designer hos Kontor for Digital Post får du mulighed for at præge brugeroplevelsen af en samfundskritisk IT-løsning, der anvendes af millioner af mennesker. Du vil blive en del af et kreativt kontor, hvor vi mødes løbende til både sociale og faglige arrangementer, blandt andet i vores interne UX-netværk eller til fyraftenshygge.
Kontor for Digital Post Du bliver en del af Digitaliseringsstyrelsens Kontor for Digital Post. Vi er 33 engagerede medarbejdere, som alle brænder for at drive og udvikle Digital Post. Kontoret er en blanding af eksempelvis IT-arkitekter, projektledere, forretningsanalytikere, generalister og UX-designere, som du kan forvente at blive udfordret, udviklet og støttet af.
Du kender sikkert Digital Post som stedet, hvor du læser din post fra det offentlige – men vi arbejder med meget mere end det. Bag den komplekse løsning står en række platforme, der understøtter myndigheders behov for at sende post, håndtere rettigheder for virksomheder og sikre en sammenhængende digital infrastruktur.
Foruden at være fagligt skarpe er vi også et socialt kontor. Vi spiser frokost sammen i hverdagen, og vi kan også finde på at træne sammen eller holde fyraftenshygge. Der er desuden rig mulighed for at deltage i frivillige sociale netværk og arrangementer i styrelsen, som favner alt fra morgensang til vinklub.
Dine arbejdsopgaver Som UX-designer hos Kontor for Digital Post får du en central rolle i at omsætte brugerbehov og indsigter til løsninger, der gør Digital Post mere intuitiv, tilgængelig og brugervenlig.
Du vil blive en del af kontorets design-, analyse- og udviklingsteam og arbejde tæt sammen med kontorets to andre UX-designere. Vi er et team, der arbejder agilt med at omsætte bruger- og interessentindsigter til løsningsdesign og udvikling i tæt samarbejde med leverandøren.
Dine arbejdsopgaver vil strække sig over hele UX-processen – fra forretningsanalyse, brugerrejser og prototyper til tests, design og vejledningsmateriale til slutbrugeren.
Konkret vil du blandt andet arbejde med at:
- Varetage og videreudvikle de centrale portaler, der understøtter Digital Post samt løse opgaver på tværs af vores systemlandskab.
- Sikre, at løsningen tilgodeser borgere, virksomheder og myndigheder.
- Drive brugerundersøgelser og sikre intuitive og brugervenlige brugerrejser.
- Udarbejde prototyper, scenariebeskrivelser og personaer
- Udforme visuel formidling til user stories og ændringsanmodninger til vores leverandør.
- Bidrage til at sikre overholdelse af krav til webtilgængelighed.
Om dig Vi leder efter dig, der har en videregående uddannelse indenfor UX-design og har minimum 2 års erhvervserfaring inden for faget.
Rollen kræver, at du har et holistisk blik og kan tænke hele vejen rundt om løsningen – så borgere, virksomheder og myndigheder oplever en sammenhængende og brugervenlig Digital Post.
Du vil passe godt til stillingen, hvis du:
- Har erfaring med UX-design i komplekse digitale løsninger.
- Trives med at arbejde i Figma.
- Har en god teknisk forståelse og er i stand til at specificere kravspecifikationer til udvikling.
- Kan designe løsninger til web- og app-platforme.
- Er kreativt anlagt
- Trives med at træffe designbeslutninger i tæt samarbejde med udviklere, arkitekter og andre fagligheder.
Digitaliseringsstyrelsen som arbejdsplads Du kender os måske for MitID, Digital Post og borger.dk. I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer. Vi er en styrelse med cirka 550 medarbejdere under Digitaliseringsministeriet.
Vi tager et fælles ansvar for at være en god arbejdsplads, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor der er plads til at udvikle sig. Vi bruger hinandens forskellige kompetencer, og tror på, at vi kommer bedre og hurtigere i mål, når vi samarbejder, videndeler og koordinerer. Vi tilbyder spændende faglige netværk og mange sociale arrangementer på tværs af huset.
Til daglig mødes vi som udgangspunkt på vores kontor i København tæt ved Kongens Nytorv, men du kan løbende aftale hjemmearbejde med din chef.
Du kan høre mere om, hvordan det er at arbejde hos os på
digst.dk. Ansættelsesvilkår Dette er en fuldtidsstilling på gennemsnitligt 37 timer om ugen, og vi regner med at byde vores nye kollega velkommen senest den 1. december 2025. Digitaliseringsstyrelsen er placeret på Landgreven 4, 1301 København.
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent med mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Digitaliseringsstyrelsen under Digitaliseringsministeriet.
Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte UX designer Freja Høy Hansen på telefon 21773541 eller e-mail
frhoh@digst.dk. Hvis du har andre spørgsmål, kan du kontakte kontorchef Theresa Kjærside på telefon 21 37 08 68 eller e-mail
thekja@digst.dk. Du er også velkommen til at skrive en sms med eventuelle spørgsmål eller bede om at blive ringet op.
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuel portfolio via knappen ”Søg stillingen” senest den 8. oktober 2025.
I din ansøgning må du meget gerne svare på følgende tre spørgsmål:
- Hvad motiverer dig til at søge stillingen som UX-designer hos os?
- Hvilke styrker bringer du ind i rollen – og hvilke områder arbejder du fortsat med at udvikle?
- Hvilket projekt i dit tidligere arbejde er du særligt stolt af – og hvorfor?
Vi forventer at holde samtaler i uge 42-44.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.