Vil du være med til at sætte retning og skabe resultater i en af Danmarks mest komplekse og spændende infrastrukturorganisationer? Vi søger en teamleder, der kan lede et team af projektledere, som håndterer projekter på tværs af fagdiscipliner – og som samtidig kan løfte det overordnede projektansvar og forbedre vores datadrevne tilgang til ledelse.
En central rolle i en dygtig projektorganisation Som teamleder får du ansvaret for et team af erfarne projektledere, der arbejder på tværs af tekniske fagområder som stærkstrøm, kørestrøm, spor, signal og bygværker. Projekterne spænder bredt – fra mindre fornyelsesprojekter til store anlægsprojekter med høj kompleksitet og mange interessenter.
Du fungerer samtidig som overordnet projektchef for de projekter, dit team leder. Det betyder, at du har det samlede ansvar for fremdrift, kvalitet og økonomi – og for at sikre, at samarbejdet mellem fagspecialisterne fungerer gnidningsfrit.
Dine opgaver vil blandt andet være: - Ledelse og udvikling af teamet, herunder opgavefordeling, sparring og kompetenceudvikling
- Overordnet projektansvar for teamets projekter – med fokus på fremdrift, kvalitet og økonomi
- Udvikling og implementering af målstyring og tavlemøder på tværs af sektionen, baseret på Excel og Power BI
- Understøttelse af samarbejdet mellem fagområder og sikring af en helhedsorienteret tilgang
- Rapportering til ledelse, styregrupper og samarbejdsfora
- Bidrag til rekruttering og onboarding af nye medarbejdere.
Datadrevet projektledelse bliver en central del af din funktion, og du skal være med til at sikre, at vi arbejder systematisk med opfølgning, læring og løbende forbedringer.
Hvem er du? Vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund og solid erfaring med projektledelse – gerne fra infrastruktur- eller anlægsprojekter. Du har forståelse for, hvordan forskellige fagligheder spiller sammen i komplekse projekter, og du trives med at skabe struktur og fremdrift i samarbejdet.
Du er en klar kommunikator, som formår at skabe tillid og motivation – både i dit team og i samarbejdet med resten af organisationen. Du har enten ledelseserfaring eller en høj motivation for at tage skridtet ind i en lederrolle.
Vi tilbyder - En arbejdsplads med høj faglighed og et engageret kollegialt fællesskab
- Fokus på psykologisk tryghed, trivsel og udvikling
- Mulighed for at arbejde med nogle af Danmarks mest spændende infrastrukturprojekter
- Gode rammer for work-life balance, herunder fleksibilitet og sundhedsordning
- Et moderne kontormiljø centralt placeret ved Dybbølsbro Station.
Ansættelsesvilkår om akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.
Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.
Interesseret? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Michael Brinch på tlf. +4524277446. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via linket ”Søg stilling”.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.