Teamleder for Team Børn og Familier

fuldtid
Teamleder for Team Børn og Familier
  • Koldingbibliotekerne
  • Slotssøvejen 4, 6000 Kolding

Hvad kan vi tilbyde:

Vil du være med til at skabe fremtidens bibliotekstilbud for børn og familier i Kolding?

Koldingbibliotekerne søger en engageret og ambitiøs teamleder for Team Børn og Familier, der kan stå i spidsen for implementeringen af vores nye børnestrategi – en strategi, der bygger ovenpå Koldingbibliotekernes overordnede retning og som sætter børn, leg, læring, litteratur og fællesskab i centrum. Børnestrategien har særligt fokus på børneinddragelse og partnerskaber.
Læs koldingbibliotekernes overordnede strategi her: https://koldingbib.dk/strategi

Som teamleder får du ansvaret for et team på seks dygtige medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe inspirerende og relevante tilbud for børn og deres familier – både på biblioteket og ude i lokalsamfundet.

Du vil blive en del af et ledelsesfællesskab med 4 andre ledere, hvor både faglig og kollegial sparring er en bærende værdi for samarbejdet. Vi har høj grad af inddragelse og samarbejder på tværs i organisationen.

Funktioner:

Som teamleder skal du sætte retningen for teamets opgaveløsning og sikre opfyldelse af Koldingbibliotekernes strategiske mål, hvor implementeringen af den nye børnestrategi vil stå først for.  
Du skal lede og motivere teamet i en hverdag præget af udvikling og samarbejde. Gennem tydelig og nær ledelse skal du være med til at skabe rammer, så den enkelte medarbejder får mulighed for at udfolde sit fulde potentiale.

Du skal understøtte medarbejderne i deres opgaveløsning, men der vil også være brug for, at du selv kan tage teten og gå forrest.
Du skal bidrage til at opsøge relevante samarbejdspartnere, hvorfor du skal være stærk i at skabe relationer, samt udbygge og vedligeholde netværk.
Sammen med de øvrige teamledere, skal du, med blik for helheden, have styr på det samlede ressourceforbrug og koordinere på tværs.
Du vil, hvor der er brug for det, selv skulle bidrage til teamets opgaveløsning.

Kvalifikationer:

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet Cand. mag., bibliotekar DB, Cand. Scient. Bibl. eller har anden relevant uddannelse

  • Har erfaring med ledelse af team eller projektledelse af større projekter

  • Brænder for børn, børnekultur og børnelitteratur samt har et solidt indblik i biblioteksverden og indgående kendskab til børneområdet.

  • Leder med en anerkendende tilgang, baseret på tillid og arbejder for at løfte dem omkring dig.

  • Har stærke kommunikationsfærdigheder, både skriftligt og mundtligt og kan tilpasse kommunikationen til formålet

  • Tør tage ansvar og træffe beslutninger baseret på viden og analyse

  • Er både visionær, udviklings- og projektorienteret og har mod på og vilje til at gå nye veje

  • Er god til at give og modtage feedback

Hvem er vi?

Koldingbibliotekerne er Kolding Kommunes største kulturinstitution med knap en halv million besøgende om året. Vi er ca. 40 ansatte til at give de besøgende den gode oplevelse.

Kolding Bibliotek er beliggende i et smukt byggeri fra 2006, tæt på bymidte og banegård. Vi har lokalbiblioteker i Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup. Se mere på www.koldingbib.dk

Om By og Fællesforvaltningen
I By- og Fællesforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.

Om Kolding Kommune
By- og Fællesforvaltningen er én af fire forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen ”Kolding – sammen designer vi livet” og et mindset, vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.

Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Bethine Gregersen på telefon 2498 8887.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningen skal vedlægges relevante uddannelsesbeviser. Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for relevant erfaring.

Ansøgningsfrist: 27. november 2025.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt 10. december 2025.

Arbejdssted: Koldingbibliotekerne, Slotssøvejen 4, 6000 Kolding.

Arbejdstid: Fuldtid

Log ind