Teamleder for Økonomistyring og -support i Børne- og Ungdomsforvaltningen

fuldtid
Teamleder for Økonomistyring og -support i Børne- og Ungdomsforvaltningen
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Er du optaget af økonomistyring i en kompleks organisation – og har du lyst til at lede et hold af dygtige økonomikonsulenter og specialister i Børne- og Ungdomsforvaltningens budgetkontor? Så er der nu mulighed for at søge stillingen som teamleder for Økonomistyring og -support.

Om stillingen
Teamlederen for Økonomistyring og -support har to hovedopgaver:

  • At lede et team, der arbejder med økonomiopfølgning og budgetopfølgning for forvaltningens centrale enheder, som blandt andet omfatter pladsanvisning, IT og digitalisering, bygningsdrift, HR, unge- og specialområdet, ledelsessekretariat, økonomifunktion m.m.
  • At lede et team, der sikrer udvikling, vejledning, undervisning og støtte til forvaltningens administrative fællesskaber, som varetager økonomiopfølgning på skoler og dagtilbud m.m.
Derudover varetager teamet vigtige udviklingsopgaver sammen med det øvrige budgetkontor – særligt udviklingen af økonomistyringen på specialområdet.

Stillingen refererer til budgetchefen og er organisatorisk placeret i Budgetenheden i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Teamet består af 9 engagerede og fagligt stærke medarbejdere, der udover det øvrige budgetkontor arbejder tæt sammen med ledelsen i forvaltningens fagkontorer og medarbejdere og ledere i de administrative fællesskaber.

Om dig
Det kan godt være dit første ledelsesjob, men vi lægger vægt på, at du har solid indsigt i forvaltningens opgaver og erfaring med økonomistyring i en politisk styret organisation. Du har lyst til personaleledelse og at være nærværende i din tilgang til ledelse. Du skal kunne skabe overblik og koordinere. Samtidig har du faglig tyngde, blik for helheder og evnen til at få forskellige fagligheder til at spille sammen. Du arbejder strategisk med udvikling, har politisk tæft og kan oversætte økonomiske data til beslutningsrelevant viden.

Vi tilbyder
Du bliver ansat i en stor organisation med gode muligheder for faglig udvikling og karrieremuligheder og med en flad ledelsesstruktur. Vi har et godt, fagligt og kollegialt arbejdsmiljø, hvor vi løfter i flok. Som teamleder for Økonomistyring og -support vil du blive en del af Budgetkontoret i Administrativt Ressourcecenter (ARC), hvor du får ca. 250 dygtige kollegaer, der beskæftiger sig med budget, regnskab, kapacitet, administration, IT og meget mere.

Om Børne- og Ungdomsforvaltningen
Børne- og Ungdomsforvaltningen har til opgave at sikre folkeskoleuddannelse og dagpasningstilbud til alle Københavns børn og unge. Vi har et årligt budget på ca. 14 mia. kr. Med omkring 18.000 ansatte er vi Danmarks største forvaltning.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og aftales efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er fuld tid og ønskes besat hurtigst muligt.

Er du blevet nysgerrig?
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte budgetchef Sofie Berggren Hansen på 40 47 94 43.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 2. september 2025

Log ind