3F Bjerringbro-Silkeborg søger en faglig sekretær med fagområde inden for industrien.
Du skal kunne nikke til, at du brænder for organisering og servicering af medlemmer inden for industrien, og du skal have lyst til at deltage i at udvikle 3F Bjerringbro-Silkeborg.
Dit udgangspunkt vil være overenskomsterne inden for industrien, men du skal være indstillet på et bredere arbejdsfelt.
Da det er vigtigt for os at understøtte overenskomsterne og medlemmerne godt, søger vi en kollega, der er god til relationsopbyggende arbejde og faglig sagsbehandling.
Kan du genkende dig selv i følgende:
Har du indsigt i og kendskab til industriens overenskomster og organisationsaftaler?
Er du stærk med tal og beregninger?
Er du positiv og handlingsorienteret?
Er du god til at manøvrere i et til tider travlt miljø, og kan du prioritere din hverdag?
Er du selvledende?
Kan du møde arbejdsgiverne i øjenhøjde?
Har du forhandlingserfaring?
Ser du også en styrke i mangfoldighed?
Kan du skabe stærke relationer?
Har du et positivt syn på fagbevægelsen og den forskel, vi gør på det danske arbejdsmarked?
Så er du måske godt på vej til et udviklende og spændende job hos 3F Bjerringbro-Silkeborg. Vi tilbyder et godt og harmonisk samarbejde med engagerede kolleger.
Vi arbejder selvtilrettelæggende
Som faglig sekretær skal du:
understøtte tillidsvalgte og medlemmer med de udfordringer, de kommer med.
lave opsøgende virksomhedskontakt i forhold til overenskomstdækning og medlemsorganisering.
være sparringspartner for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i faglige spørgsmål, og skal kunne understøtte de tillidsvalgte i organisering af deres kollegaer.
være god til at vurdere, om ”sagen” kan klares med gode råd og vejledning, eller om vi som afdeling skal gøre yderligere.
kunne fungere som tovholder i relevante netværksgrupper.
Dit arbejde vil foregå på kontoret i både Bjerringbro, Karup og Silkeborg og i ”marken”.
I en omskiftelig hverdag vil du komme i kontakt med mange forskellige mennesker. Du skal kunne have mange bolde i luften, planlægge en hverdag og dog alligevel kunne håndtere, at man ikke altid selv er herre over, hvordan en dag forløber.
Vi forventer, at du...
har kendskab til det fagretslige system og er bekendt med at læse overenskomster og lovstof.
har flair for tal.
er indforstået med en varieret arbejdstid, hvor der også er aften- og weekendmøder.
kan agitere for værdien af det faglige fællesskab.
er god til at skabe relationer.
kan begå dig på engelsk.
er en kompetent bruger af Officepakken.
Til gengæld får du…
En udfordrende, travl og varieret hverdag i en organisation med en rigtig god holdånd sammen med inspirerende kollegaer.
Kørekort og egen bil er en forudsætning.
3F Bjerringbro-Silkeborg har kontorer på Kildesvinget 4 i Bjerringbro og på Granhøjvej 16 i Silkeborg. Derudover har vi et filialkontor i Karup, der har åbent én gang om ugen. Fagforeningen har 6.000 medlemmer, hvoraf cirka 2.500 tilhører industriområdet.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsformand Bent Madsen på tlf.nr.: 29248922.
Vi skal have din ansøgning senest den 15. oktober 2025.
Jobsamtaler bliver afholdt den 23. oktober 2025 med tiltrædelse hurtigst muligt derefter.