Vil du være med til at udvikle og optimere de digitale systemer, der understøtter fremtidens patientbehandling?
Hos Nuklearmedicinsk Afdeling på Vejle Sygehus søger vi en systemkonsulent, der får en central rolle i at drive udviklingen af vores sundheds-IT og sikre høj kvalitet, patientsikkerhed og effektiv drift.
Om stillingen:
Som systemkonsulent bliver du bindeled mellem klinik, ledelse og IT. Du får et selvstændigt ansvar for at lede og koordinere projekter, optimere eksisterende systemer og rådgive afdelingsledelsen om digitalisering, lovgivning og strategiske satsninger.
Du får en bred kontaktflade både internt og eksternt og kommer til at spille en vigtig rolle i at sikre, at vores digitale løsninger hele tiden er tidssvarende og understøtter patientbehandlingen bedst muligt.
Dine ansvarsområder
- Lede og koordinere projekter vedrørende implementering og optimering af kliniske og administrative systemer
- Sikre løbende forbedringer af afdelingens IT-systemer med fokus på kvalitet, patientsikkerhed og effektiv drift
- Rådgive ledelsen om konsekvenser af lovgivning, standarder og nationale/regional strategier for digitalisering (fx GDPR, NIS2, ISO27001)
- Repræsentere afdelingen i administrationen af kliniske systemer (fx RIS, PACS)
- Samarbejde med IT-afdelingen, Regionalt IT og eksterne samarbejdspartnere
- Medvirke til oplæring og undervisning af personale i nye systemer
- Deltage aktivt i regionale og nationale netværk for sundheds-IT
Vi forventer, at du…
- Har en relevant uddannelse inden for sundheds-IT, informationsvidenskab, administration eller tilsvarende
- Har dokumenteret erfaring med projektledelse, implementering og drift af systemer
- Arbejder analytisk og struktureret og har gode samarbejdsevner
- Har lyst til at være sparringspartner for ledelsen og bidrage til at udvikle digitale løsninger i sundhedsvæsenet
- Er god i et tværfagligt samarbejde og sikrer relevant inddragelse af brugere ved implementering af nye systemer eller videreudvikling af eksisterende systemer
Vi tilbyder
- En selvstændig og meningsfuld rolle tæt på afdelingsledelsen
- Et stærkt tværfagligt miljø, hvor du får indflydelse på afdelingens digitale udvikling
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem kurser, konferencer og netværk
- Ansættelse i henhold til gældende overenskomst afhængig af din baggrund