IT-løsningsarkitekt med fokus på sikkerhed og adgangsstyring

fuldtid
IT-løsningsarkitekt med fokus på sikkerhed og adgangsstyring
  • Region Sjælland
  • Ærtekildevej 1, 4100 Ringsted

Er du en IT- løsningsarkitekt med en stærk faglig baggrund indenfor sikkerhed? Og har du mod på at tage en nøglerolle i at skabe robuste og fremtidssikrede løsninger inden for bruger- og adgangsstyring (IAM)? Så har vi en spændende stilling hvor du ikke kun bliver en del af en af Danmarks mest spændende arbejdspladser når det kommer til IT-arkitektur, men du bliver også en del af en organisation, hvor teknologi og sundhed går hånd i hånd – og hvor samarbejde, faglighed og balance altid er i fokus.

Hvad kan du forvente?
Som IT-løsningsarkitekt bliver du en nøglespiller i Region Sjællands og sundhedssektorens digitale rejse. Vi arbejder med en af Danmarks mest højsikrede og komplekse infrastrukturer, og vi står nu over for en spændende opgave: at skabe et samlet IT-landskab i forbindelse med den kommende dannelse af Region Østdanmark.

Det betyder, at flere tusinde applikationer skal samles og håndteres i et effektivt bruger- og adgangsstyringsflow – og her får vi brug for din ekspertise! Du vil arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af regionerne og få et stort ejerskab inden for IAM, NSIS og andre sikkerhedsorienterede opgaver og projekter.

Din hverdag vil byde på komplekse og tværfaglige problemstillinger, hvor du som IT-løsningsarkitekt bliver en af vores mest specialiserede profiler inden for sikkerhedsarkitektur og bruger- og adgangsstyring.

Du kan se frem til:

  • At designe og rådgive om IT-løsninger, der understøtter forretningens behov inden for sikkerhed og IAM, samt at de er compliant med ISO 27001/27002, GDPR, NIS2, CIS18 og Zero Trust-principperne
  • At være fagligt fyrtårn inden for IAM og bruger- og adgangsstyring – herunder krav om NSIS – og samtidig være en stærk sparringspartner inden for IT- og cybersikkerhed med særligt fokus på Cloud-implementeringer
  • At udarbejde mål- og løsningsarkitektur, herunder as-is, transformation og to-be-arkitektur på komplekse, tværfaglige projekter, herunder sikre integrationer med andre IT-systemer
  • At definere og bidrage til governance-rammer og processer, herunder IAM- og sikkerhedsarkitekturprincipper
  • At være drivkraften bag at sikre den nødvendige beskyttelse af borgernes og patienters data på tværs af applikationer.

Velkommen til Arkitektur
Du bliver en del af et team på 18 arkitekter, hvor faglighed, sparring og godt humør er en central del af hverdagen. Vi arbejder med arkitektur og projekter på alle niveauer – fra strategiske initiativer til mere infrastrukturelle opgaver. Samarbejdet foregår på tværs af regionen, og vi leverer rådgivning inden for IT-arkitektur, herunder cybersikkerhed, løsnings- og enterprise-arkitektur, data, infrastruktur og netværk – alt afhængigt af arkitekternes specialer.

Læs mere om vores arbejdsplads her

Hos os får du en meningsfuld hverdag, hvor dine løsninger har direkte indflydelse på borgernes sundhed. Du bliver en del af et inkluderende arbejdsmiljø med plads til forskellighed, og du får gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde, samtidig med at du bliver en del af et stærkt netværk af dygtige og engagerede kolleger både internt i Koncern Digitalisering og på tværs af de fem regioner og andre myndigheder.

Vi søger en videbegærlig arkitekt med fokus på forretningen
Vi værdsætter, at du er åben og respektfuld i din adfærd, og at du kombinerer stærke analytiske evner med evnen til at tænke innovativt og handle pragmatisk i en hverdag med skiftende behov. Du skal være komfortabel med at præsentere komplekse løsninger i workshops og større fora, og du motiveres af at finde løsninger, der balancerer forretningsmæssige, tekniske og sikkerhedsmæssige behov.

Derudover forestiller vi os, at du kan genkende dig selv i følgende:

  • Har kendskab til bruger- og adgangsstyring, f.eks. SSO, MFA, føderation, PAM og livscyklusstyring
  • Har erfaring med eller indsigt i CIS18, Zero Trust, ISO 27001/27002, GDPR og NIS2.
  • Har gerne certificeringer som CISSP, CISM, CISA, CSSLP - og evt. TOGAF eller SABSA.
  • Er kommunikativ skarp, både mundtligt og skriftligt på dansk
  • Har stor erfaring med arkitekturbeskrivelse, teknikker til forretningsmodellering og design af komplekse IT-løsninger
  • Har erfaring fra sundhedssektoren og/eller kendskab til den fællesoffentlige digitale arkitektur

Vi giver kaffe!
Hvis du er nysgerrig og gerne lige vil vide mere om os og rollen indledningsvis, så giver vi gerne en kop kaffe eller te til en uformel snak – også gerne virtuelt. Skriv til ansættende funktionschef Mette Bak på tlf. 93830734 eller mebak@regsj.dk.

Kan du genkende dig selv i ovenstående beskrivelse, så vil vi meget gerne modtage dit CV og en kort motiveret ansøgning senest den 30. november 2025. Vi forventer at afholde løbende samtaler, og vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem regionerne og forhandlingsberettiget organisation. Arbejdstiden er 37 timer inkl. betalt frokost.

Koncern Digitalisering - stærkest til digitalisering
Vi er 500 medarbejdere, der drifter, udvikler og supporterer digitale løsninger til gavn for medarbejdere, patienter og borgere. Vi er fundamentet i fremtidens sundhedsvæsen og former lige nu Region Østdanmark. Det er spændende og udfordrende - og du kan være med til at skabe innovative teknologiske løsninger, der sætter borgerne i centrum.

#stærkesttildigitalisering

Lær os bedre at kende
Vores arbejdsplads | Hjemmeside | LinkedIn

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Log ind