Er du nyuddannet og klar til at få en flyvende start på din karriere inden for netværk, IT-infrastruktur og cybersikkerhed?
Så har du muligheden for at arbejde med højaktuelle og meningsfulde teknologier, der understøtter Forsvarets indsats – både i Danmark og internationalt.
Om os Du bliver en del af FTC – et specialiseret softwareteam i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Vi udvikler og drifter avancerede IT-løsninger og netværk til brug i kritiske, operative miljøer.
Vi kombinerer civil og militær færdigheder, og har en rig faglig kultur, hvor vidensdeling, samarbejde og innovation er i højsædet. Vores løsninger skal virke både i stationære og mobile kampmiljøer – fra datacentre til pansrede køretøjer.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med systemarkitekter og brugere i udvikling, test og implementering af moderne C2-systemer (Command & Control), der er helt centrale for Forsvarets slagkraft.
Om stillingen Som ny systemingeniør i teamet vil du få en central rolle i hele udviklingscyklussen, fra design til drift. Du vil blive on-boardet grundigt og få adgang til kurser og certificeringer, så du hurtigt kan bidrage med tekniske løsninger og idéer.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Designe og implementere tekniske løsninger i både faste og taktisk mobile miljøer
- Arbejde med arkitekturmodellering (f.eks. UML, Archimate, BPMN) som grundlag for kravspecifikationer, design og test
- Bidrage til drift, fejlfinding og sikre stabilitet på både nyt og ældre udstyr
- Deltage i mindre projekter – fra planlægning og design til implementering
- Samarbejde med brugere og IT-arkitekter om at udvikle løsninger, der matcher operative behov
- Dokumentere og optimere tekniske processer
- Arbejde med SCRUM i en iterativ og tværfaglig udviklingsproces
Vi tilbyder - En spændende og god start på din karriere i en organisation, der arbejder for noget større
- Høj faglighed, tæt sparring og gode muligheder for at specialisere dig
- Løbende kompetenceudvikling og adgang til certificeringer
- En hverdag med stor variation, men også fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde
- Et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og imødekommende kollegaer
Om dig Du er nysgerrig, struktureret og har lyst til at lære og udvikle dig – både teknisk og fagligt. Du er i stand til at bidrage individuelt samt i teams, og du har en interesse for IT-sikkerhed og komplekse infrastrukturer.
Vi forestiller os, at du: - Er nyuddannet eller har 1–2 års erfaring
- Har en baggrund som ingeniør, IT-teknolog, IT-specialist eller lignende
- Har kendskab til systemudviklingsprincipper og modelleringsværktøjer
- Har lyst til at lære scripting og automatisering (f.eks. med Python eller PowerShell)
- Kommunikerer klart og præcist på både dansk og engelsk
- Har en konstruktiv indstilling og en ivrig interesse for at finde løsninger
Det er en fordel, (men ikke et krav) hvis du har: - Erfaring med modelleringsværktøjer som EA Sparx
- Interesse for eller erfaring med drift og netværkssikkerhed i kritiske miljøer
Vi tilbyder - En spændende og tryg start på din karriere i en organisation, der arbejder for noget større
- Høj faglighed, tæt sparring og gode muligheder for at specialisere dig
- Løbende kompetenceudvikling og adgang til certificeringer
- En hverdag med stor variation, men også fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde
- Et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og imødekommende kollegaer
Er du klar til at gøre en forskel? Så venter vi spændt på at høre fra dig!
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte systemarkitekt Peter Nøhr på telefon 3056 9721 eller mail
fmi-ls-ftc04@mil.dk eller sektionschef Joachim Werther Jensen på telefon 2463 7601 eller mail
fmi-la-chftc@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.
Ansøgningsfristen er den 28. august 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 37.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØSSTYRELSE Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.