Er du nysgerrig på den digitale udvikling i Sundhedsvæsnet, særligt med det øgede fokus på risikostyring af vores kritiske systemer? Kom og vær med til at strukturere tilgangen til sårbarhedshåndteringen og risikovurderinger af en af Danmarks mest spændende og vigtige applikationsporteføljer. Vi mangler dig!
Hos Applikationer i Koncern Digitalisering søger vi en Application Manager med et særligt fokus på at indarbejde NIS2 krav og bl.a. sikre udarbejdelse af risikovurderinger og efterfølgende sårbarhedshåndteringer. Du kommer ikke til at stå alene! Vi er dygtige kolleger i Applikationer, som har forvaltningsansvaret, der allerede arbejder meget med sikkerhed og applikationsforvaltning. Hvis du vil være med til at strukturere vores tilgang til NIS2 og CIS18 kravene og øge modenheden i vores risikoprofil håndtering, så er der en stol til dig.
Synes du det er fedt at samarbejde på tværs af afdelinger, koordinere og drive opgaverne fremad, som opstår som følge af nye krav til risikostyring og compliance? Så skal du altså overveje at søge jobbet.
Du skal støtte og styre vores Application Managers struktureret igennem tværgående opgaver, som rammer alle forretningsområder. Vi søger dig, der har en solid forståelse for digitale løsninger – og som har nysgerrigheden og gåpåmodet til at kaste dig over komplekse opgaver med mange stakeholders og personligheder. Du motiveres af at skabe værdi for dine kollegaer gennem overblik, struktur og fremdrift.
Hvad indebærer rollen?
Du vil få et vidtrækkende ansvar for sikre tværgående indsatser i vores funktionsområde:
Det forventes, at du har det overordnede overblik og er strategisk tænkende. Du vil i tæt samarbejde med funktionsområdets ledelse, application managers og -specialister sikre, at opgaver vægtes og beriges korrekt. Og du vil styre de forskellige opgaver, prioritere opgaveløsning både på kort sigt (KanBan) og lang sigt (Roadmap).
Du påtager dig rollen med at involvere den relevante ledelse, sikre opbakning og beslutninger i rette tid samt at indgå i et tæt samarbejde med både interne og eksterne interessenter.
En velfungerende afdeling med et stærkt fokus på opgaven
Du kommer til at indgå i et mangfoldigt team bestående af managers, specialister og proceskonsulenter, og du vil få mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Vi er optagede af at vi løser vores opgaver med stor kvalitet, da vi skaber værdi for Regions Sjællands borgere.
Vi har en travl hverdag, men vi går op i at have det sjovt sammen og skabe et godt og sundt arbejdsklima med høj medarbejdertilfredshed. Det er vigtigt for os. Vi er også en fleksibel arbejdsplads, hvor der vil være mulighed for at arbejde hjemmefra når opgaverne tillader det og i aftale med nærmeste leder.
Læs mere om vores arbejdsplads her.
”Jeg oplever høj faglighed og professionalisme i opgaveløsningen. Der sparres og samarbejdes på tværs af organisation og fagområder. Mine kollegaer er støttende og opmærksomme, og vi drager omsorg for hinanden både i det faglige og personlige” – Kommende kollega Heidi Thybo Dollerup.
Har du erfaring med Application management og kendskab til compliance?
Det er en fordel, at du har erfaring med drift og vedligehold af applikationer og i det hele taget har forudgående kendskab til Application management eller Informationssikkerhed.
Det vil være et plus, hvis du kan dokumentere erfaring med risikostyring og compliance, men det væsentligste er, at du kan afkode leverancerne i de krav der stilles, og sikre at disse leverancer bliver leveret, uden nødvendigvis at være en faglig ekspert indenfor hver disciplin. Det samme gør sig gældende hvis du har dokumenteret erfaring med business continuity og disaster recovery, back-up/restore, sikring af redundans, nødplaner/procedurer for systemer mv.
Der er fart på, og det kræver derfor af dig, at du er en rolig profil, der kan træffe hurtige og velovervejede beslutninger og samtidig holde overblikket.
Er du interesseret?
Så send os allerede din ansøgning i dag og senest lørdag den 1. november 2025. Vi ønsker ansættelse hurtigst muligt og vil afholde og samtaler løbende.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning.
Har du spørgsmål til stillingen eller Koncern Digitalisering generelt, er du velkommen til at kontakte teamleder Kristine Toft Brandi på telefon 6169 9236 eller teamleder Thomas Petersen på telefon 5159 3358.
Koncern Digitalisering - stærkest til digitalisering
Vi er 500 medarbejdere, der drifter, udvikler og supporterer digitale løsninger til gavn for medarbejdere, patienter og borgere. Vi er fundamentet i fremtidens sundhedsvæsen og former lige nu Region Østdanmark. Det er spændende og udfordrende - og du kan være med til at skabe innovative teknologiske løsninger, der sætter borgerne i centrum.
#stærkesttildigitalisering
Lær os bedre at kende
Vores arbejdsplads | Hjemmeside | LinkedIn
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.