Synscenter Refsnæs tilbyder ansættelse som pædagogisk assistentelev

fuldtid
Synscenter Refsnæs tilbyder ansættelse som pædagogisk assistentelev
  • Region Sjælland
  • Kystvejen 112A, 4400 Kalundborg

Kunne du tænke dig en spændende uddannelsesstilling som pædagogisk assistentelev, på botilbud med børn og unge med synsnedsættelse? Så læs med her:

Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn, unge og voksne i alderen 6 til 30 år med synshandicap, eventuelt kombineret med yderligere fysiske og eller psykiske funktionsnedsættelser. Synscenter Refsnæs har gode faciliteter til målgruppen som f.eks. svømmehal, motionsrum og sanserum.

Som pædagogiske assistentelev bliver du tilknyttet botilbuddene og får mulighed for at afprøve at arbejde med forskellige målgrupper under dine oplæringsforløb.

Vi tilbyder en hel unik uddannelsesstilling, med mulighed for:
  • En individuelt introduktionsplan hvor du bliver introduceret til tilbuddet og får den oplæring du har brug for
  • Kendskab til målgruppen og viden om synsnedsættelse
  • Viden om og erfaring med tilrettelæggelse af udviklende og understøttende aktiviteter for målgruppen
  • Et struktureret elevforløb med dygtige kolleger og engagerede vejledere
  • Ugentlig tid afsat til fordybelse og studietid

En af vores nuværende elever udtaler dette:

“Jeg har udviklet mig både fagligt og personligt under min elevtid på Synscenter Refsnæs. Det er et sted, hvor man virkelig gør en forskel for de unge, og hvor man selv vokser med opgaven. Det bedste ved at være elev på Synscenter Refsnæs er den tætte relation til beboerne og de meningsfulde hverdagsoplevelser. Man får lov til at bidrage aktivt og se, hvordan ens arbejde gør en forskel.”

Vi søger dig der besidder disse egenskaber:
  • Du er imødekommende, pligtopfyldende og mødestabil
  • Du er motiveret, kan lide at lære og har måske erfaringer fra pædagogisk arbejde
  • Du udviser engagement, er fagligt nysgerrig og klar til at udvikle dig personligt og professionelt
  • Du er empatisk, god til at samarbejde og har mod på at blive en del af et forpligtende arbejdsfællesskab.
Om uddannelsen:

Uddannelsen veksler mellem skoleperioder og oplæringsperioder. Uddannelsen giver dig mulighed for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Uddannelsen giver dig gode muligheder for videreuddannelse f.eks. pædagog.

Løn, ferie og arbejdstid:

Du får løn under hele uddannelsens hovedforløb og løn under ferie efter gældende ferielov. Din ugentlige arbejdstid er i gennemsnit 37 timer, og i forbindelse med oplæringsperioderne skal du forvente arbejdstid i aftentimer samt hver anden weekend.

Det er ydermere et krav, at du har gennemført grundforløb 2.

Samtaler afholdes 17. juni 2025

Om Synscenter Refsnæs

Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse herunder blindhed. Børn og unge, der er optaget i Synsregistret eller opfylder kriterierne herfor, kan gøre brug af tilbuddene. Målgruppen omfatter også børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser herunder blindhed.

Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret tilbud, som arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.

Tilbuddene omfatter vidensarbejde, specialrådgivning og vejledning, individuel udredning, kursustilbud og gruppeforløb, materialeproduktion, skole, efterskole, STU og botilbud.

Læs mere om Synscenter Refsnæs på vores egen hjemmesideFacebook og LinkedIn

Log ind