Brænder du for at arbejde med mennesker med erhvervet hjerneskade? Vil du kombinere pædagogisk arbejde med støtte til borgernes hverdag i et fagligt stærkt miljø? Så har vi en spændende stilling til dig!
Om os
Bo- og rehabiliteringscenter Lunden i Varde Kommune er et specialiseret tilbud for voksne med erhvervet hjerneskade. På Lundbo, vores længerevarende botilbud med 23 borgere fordelt på to afdelinger, arbejder vi tværfagligt for at sikre borgernes trivsel, udvikling og livskvalitet.
Som pædagogisk assistent bliver du en nøgleperson i borgernes hverdag. Du støtter dem i daglige aktiviteter, relationsarbejde og struktur, samtidig med at du samarbejder tæt med kolleger på tværs af faggrupper – herunder pædagoger, sygeplejersker, terapeuter og logopæd.
Dine opgaver
Som PA’er vil dine opgaver typisk være:
- Støtte borgere i daglige aktiviteter (ADL), herunder måltider, toiletbesøg, bad og øvrig personlig pleje.
- Arbejde med mål og delmål ud fra borgernes indsatsplaner, samt levere det konkrete støttebehov, som er beskrevet for den enkelte borger.
- Være tovholder for neuropædagogiske fokusområder i dit team.
- Skabe struktur, tryghed og trivsel i borgernes hverdag.
- Bidrage til øget livskvalitet og borgerindflydelse.
- Deltage i tværfagligt samarbejde med kolleger og terapeuter.
- Dokumentere den pædagogiske indsats og følge op på evalueringer.
Vi tilbyder
- Et fagligt stærkt fællesskab med tæt sparring.
- Undervisningssessioner hver 14. dag og interne kurser.
- Selvvalgt arbejdstid, hvor du kan byde ind på dag- og aftenvagter.
- Weekendvagter (20–23 pr. år) kan planlægges efter ønske, med hensyn til driften.
- Fleksibilitet i timetal og arbejdstid efter dine ønsker.
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi søger dig, som
- Er uddannet pædagogisk assistent (PA).
- Har lyst til at arbejde med borgere med erhvervet hjerneskade.
- Kan arbejde struktureret, tydeligt og anerkendende.
- Kan opbygge relationer og skabe trivsel for borgerne.
- Har gode samarbejdsevner og trives i tværfaglige teams.
- Kan dokumentere og reflektere over egen og teamets indsats.
Ansættelse
- Fuldtid 37 timer/uge, eller andet timetal efter ønske.
- Tiltrædelse: 1. december 2025 eller snarest muligt.
- Ansøgningsfrist: 24. september 2025
- Samtaler: 6. oktober 2025
Vil du høre mere eller besøge os inden du søger, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Heidi Høivang på tlf. 7994 8301 eller mail hhiv@varde.dk.
Læs mere om os: https://lunden.vardekommune.dk
Vi glæder os til at vise dig Lunden og høre fra dig!