Gribskov Helhedspleje har i de seneste år oplevet en fantastisk udvikling. Blandt andet er vores sygeplejeklinikker nu et veletableret tilbud til kommunens borgere. Det betyder, at flere og flere af vores borgere modtager sygepleje i én af vores klinikker i Helsinge og Gilleleje. For at kunne tilbyde sygepleje i vores i alt fem kliniklokaler har vi nu brug for flere sygeplejersker.
Vi søger derfor to sygeplejersker, der kan trives med et arbejde, der, inden for faste rammer, veksler mellem at udføre sygepleje i klinik og sygepleje i hjemmet. Sygeplejeopgaver, der udføres i klinik, består hovedsageligt af sår- og kompressionsbehandling, kateteranlæggelse, injektion og dispensering.
Herunder kan du se en lille film om vores klinikker:
Gribskov Kommunes SygeplejeklinikkerSom sygeplejerske i Helhedsplejen får du også en vigtig rolle i de små, faste, tværfaglige teams, som vi netop er gået i gang med at udvikle.
Du skal derfor- Kunne arbejde struktureret med klinisk beslutningstagning i samarbejde med et tværfagligt team bestående af terapeuter, sygeplejersker, SOSU-assistenter og -hjælpere samt farmakonomer
- Kunne arbejde målrettet på at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser, bl.a. at tage ansvar for klinisk lederskab
- Mestre grundlæggende sygeplejefaglig dokumentation og kunne arbejde systematisk med sygeplejeprocessen
- Kunne arbejde selvstændigt, men samtidig være en holdspiller
- Kunne udføre både grundlæggende og kompleks sygepleje
- Kunne være sparringspartner for alle faggrupper
- Kunne arbejde helhedsorienteret både fra et borgerperspektiv og fra et fagligt perspektiv
Det er desuden nødvendigt, at du er indforstået med at blive oplært i sårbehandling, hvis du ikke allerede har solid viden og erfaring på området.
Vi vægter vores arbejdsmiljø meget højt, og vi ønsker, at du skal opleve- God vagtplanlægning, der tager hensyn til sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv; på de dage, hvor du arbejder i klinikken, vil der evt. være mulighed for forskudt arbejdstid
- Mulighed for indflydelse, fordybelse og udvikling
- Et godt og lærerigt samarbejde på tværs af faggrupper - vi er sammen om borgernes forløb
- Et godt læringsmiljø med adgang til faglig sparring, intern og ekstern undervisning
Ny medarbejder i HelhedsplejenDet er vigtigt for os, at du kommer rigtigt godt fra start. Det søger vi at sikre ved, at du modtager en grundig introduktion:
- Du får et struktureret introduktionsprogram og opfølgende samtaler
- Du får tildelt en mentor
- Vi sørger for målrettet og individuelt tilpasset kompetenceudvikling i introperioden, f.eks. i brug af kommunernes dokumentationsmetode FSIII
- Én-til-én undervisning med fagspecialister
I Helhedsplejen forventer vi, at alle medarbejdere- Er åbne og positive i alle samarbejdsrelationer
- Sætter en ære i at være en god kollega
- Udviser omhu og ansvarlighed i arbejdet
- Er omstillingsparate. Lige nu skal vi i gang med til at udvikle og opbygge de små, tværfaglige, faste teams, som den nye Ældrelov fordrer
Om HelhedsplejenHelhedsplejen er den kommunale hjemme- og sygepleje i Gribskov Kommune. Vi varetager pleje og sygepleje for ca. 1500 borgere. Vi er fire distrikter fordelt på tre lokationer og har lokaler i Helsinge, Græsted og Gilleleje og har sygeplejeklinikker i både Helsinge og Gilleleje.
Som sygeplejerske hos os vil du blive tilknyttet ét af de fire distrikter. Et tværgående team af specialsygeplejersker og faglige koordinatorer understøtter faglig kvalitet og udvikling. Vi er ca. 270 medarbejdere – og bliver hele tiden flere. Som sygeplejerske i Helhedsplejen vil du møde borgere med komplekse sygeplejefaglige problemstillinger og plejebehov, som vi løfter i fællesskab og på tværs af faggrupper. Hverdagen er præget af stor selvstændighed og beslutningstagen, hvor både dine faglige, instrumentelle og pædagogiske færdigheder kommer i spil.
Vi er en arbejdsplads, der har fokus på forbedringer, kvalitet og kompetenceudvikling, og hvor du har mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer. Vi arbejder tæt sammen med fagspecialister fra vores tværgående team.
Vores arbejde hviler på Gribskov Kommunes værdier:
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · FleksibilitetDet praktiskeEr du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sygeplejefaglig leder Gitte Widmer, på telefon 72 49 63 89.
Vi byder gerne på en kop kaffe, hvis du har behov for at “mærke os”, inden du sender din ansøgning.
Tiltrædelse pr. 1. august 2025 eller efter aftale.
Stillingen er på 37 timer om ugen med weekendvagt hver 4 uge. Stillingerne er primært i dagvagt i tidsrummet 07.00-15.00.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer.
Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente straffeattest.
Ansøgningsfrist og samtalerAnsøgningsfrist er mandag den 19. juni 2025 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde samtaler den 23. og 25. juni 2025.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · FleksibilitetAlle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.