Har du lyst til at gå på opdagelse i et spændende speciale og gøre en forskel for hæmatologiske patienter? Sengeafsnit for Blodsygdomme søger en sygeplejerske, der brænder for kræftsygepleje.
Vi søger en sygeplejerske, som vil være vores nye kollega, og som vil medvirke til at sikre et godt forløb for vores patienter. Om du er nyuddannet eller har erfaring er underordnet, hvis blot du brænder for kræftsygepleje, er videbegærlig og har en positiv indstilling.
Hvem er vi?
Vi er en gruppe af såvel ældre som yngre kollegaer, der ynder, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi sætter en stor ære i at hjælpe og sparre med hinanden. Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi med godt humør, høj faglighed og en positiv indstilling skaber det bedste arbejdsmiljø for hinanden til gavn for vores patienter.
Sengeafsnit for Blodsygdomme varetager behandling af hæmatologiske patienter fra det vestlige optageområde i Region Midtjylland. Afsnittet har 17 sengepladser og behandler patienter med hæmatologiske sygdomme i alle faser af deres forløb, som ofte er langvarige og komplekse. Vi modtager også almen medicinske patienter fra Akutafdelingen.
Afsnittet arbejder tæt sammen med Klinik for Blodsygdomme, der årligt har ca. 12.000 ambulante besøg. For at styrke kompetencerne i det hæmatologiske speciale, har sygeplejersker fra sengeafsnittet mulighed for at arbejde i klinikken i en periode, og omvendt har klinikkens sygeplejersker weekendvagter i afsnittet. Denne udveksling sikrer høj faglighed og stærke kompetencer på tværs af afdelingen.
Derudover har vi en aktiv klinisk forskningsenhed, der arbejder med nationale og internationale studier for at afprøve nye behandlinger.
Ansættelse hos os
For at sikre en god opstart tilpasses din introduktion og oplæring dine kompetencer og erfaringer. Er du erfaren sygeplejerske, vil din oplæring tage udgangspunkt i din viden fra tidligere specialer. Er du nyuddannet, tilbydes du en introduktionsstilling med tæt sparring fra en introduktionsansvarlig sygeplejerske, coaching og mulighed for udeophold hos samarbejdspartnere. Dette giver de bedste forudsætninger for en tryg overgang fra studerende til uddannet sygeplejerske og en solid indføring i det hæmatologiske speciale.
Læs mere om introduktions- og oplæringsstillinger på Regionshospitalet Gødstrup her: 1.4.3.8 Modulopbygget introduktions- og oplæringsstillinger, RHG
Hvem er du?
Hvad kan vi tilbyde dig?
Stillings og funktionsbeskrivelse: Her
Vores sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter fortæller om at arbejde i afdelingen:
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt fra den 1. februar 2026 eller efter nærmere aftale og er i skiftende vagter - primært dag/aften eller dag/nat - samt weekendvagt hver 3. weekend (8-timers vagter).
Vi tilbyder fleksibilitet med mulighed for at aftale afspadsering af udvalgte tillæg, da det er vigtigt for os, at der er god balance mellem familie-, fritids- og arbejdsliv.
Mere om os
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen eller har lyst til at besøge afdelingen, så kontakt meget gerne oversygeplejerske Malene Holdgaard på tlf. 78431589/28560984.
Du kan læse mere om Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup på https://www.regionshospitalet-goedstrup.dk/afdelinger/medicinsk-afdeling/
Du kan også finde afdelingen på LinkedIn, Facebook og Instagram.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest torsdag 8. januar 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag 12. januar 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.