Selvstændigt arbejde. Fokus på tværfaglighed. Skarpt klinisk blik og høj sygeplejefaglighed. Dette er nogle af de nøgleord, vi ønsker, du skal brænde for som sygeplejerske. Gør du det, så garanterer vi dig et unikt arbejde som sygeplejerske hos os. Du kommer til at arbejde på vores akutplejeenhed, som er den eneste afdeling af sin slags i primær sektor i Københavns Kommune. Borgerne indlægges med komplekse sygeplejefaglige problemstillinger, og det stiller krav til vores faglighed, vores opgaveløsning og vores omskiftelighed. Du får nu en unik chance for at medvirke til at løfte opgaven.
Borgerne indlægges fra hospitalet eller hjemmefra. Borgerkategorien er bred og borgerne har stor grad af komorbiditet. Vores fokusområde er det gode borgerforløb, og vi er optaget af og arbejder for stærke tværfaglige borgerforløb. Vi samarbejder tæt i hverdagen, for at tilgodese de mange behov hver enkelt borger har, og vi sætter krav til hinanden omkring høj standard for opgaveløsning.
Et hus med mange funktioner og samarbejdspartnere Akutplejeenheden er en del af Center for Rehabilitering og Akutpleje og en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens enheder med midlertidige pladser. Vores hus har tre specialer: Akutplejeenheden, Afdeling for Rehabilitering og Afdeling for Lindring. Akutplejeenheden har plads til 30 borgere. Der er et stort flow af borgere, og du kan være med til at skabe den gode overgang for vores borgere.
Akutplejeenheden har et tæt samarbejde med husets øvrige afdelinger, og sammen løfter vi opgaven om den enkelte borger Vi samarbejder også tæt med de øvrige kommunale enheder, regioner og speciallæger.
Vi har fysisk lægedækning i dagtimerne mandag til fredag, og lægedækning fra BBH resten af døgnet alle ugens dage. I akutplejeenheden varetager vi blandt mange andre spændende opgaver IV-behandling og blodprøvetagning.
Din arbejdsdag hos os Du skal have interesse for akutpleje i kommunalt regi, og derudover udvikling og det gode borgerforløb. Vores kliniske blik og vores instrumentelle sygepleje bliver konstant udfordret, idet vores borgeres almentilstand er dårlig ved ankomst. Dette stiller høje krav til vores faglighed, både monofagligt og tværfagligt. Det daglige samarbejde foregår i et tæt tværfagligt miljø.
Dine kommende kolleger består af sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, farmakonomer, rengørings- og køkkenpersonale. Arbejdsdagene er afvekslende med høj grad af medindflydelse og medansvar for den fælles arbejdsopgave. Vi arbejder med individuelt tilrettelagte og målrettede borgerforløb.
Vi forventer, at du bidrager til at styrke helheden og det tværfaglige samarbejde i afdelingen.
Sådan lykkes du i funktionen Vi forventer, at du
- arbejder struktureret og har blik for tværfaglighed
- er fagligt funderet i din rolle og funktion som sygeplejerske
- er aktivt deltagende i afdelingens faglige udvikling
- formår at skabe overblik og du strukturerer ansvarligt din arbejdsdag
- formår at inddrage og samarbejde med pårørende, som ressource til borgeren, men har også øje for, at de kan være i krise
- har forståelse for, at komorbiditeten og den sygeplejefaglige kompleksitet hos indlagte borgere kan have betydning for ressourcerne hos borgeren
- har stærke samarbejdsevner og erfaring med komplekse borgerforløb
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og vi lægger vægt på, at du - er professionel og fagligt dygtig
- hurtigt kan skabe overblik og koordinere opgaverne sammen med dine kolleger
- er imødekommende, selv tager initiativ, og så har du energi og lyst til at løfte opgaven
- vil være en del af og være med til at bevare vores gode arbejdsmiljø
Velkommen på vores hold – hos os får du - synlig og nærværende ledelse
- grundig og tilpasset introduktion, så du lærer dine kolleger og resten af huset godt at kende
- et godt arbejdsmiljø, hvor vi taler til og med hinanden i en respektfuld tone
- mulighed for at præge udviklingen af vores arbejdssted og være med til at implementere indsatser
- et godt læringsmiljø og plads til nytænkning
- en dynamisk arbejdsplads i rivende udvikling, hvor vi en travl hverdag insisterer vi på at have tid til refleksion, sparring og udvikling
- en arbejdsplads med stor arbejdsglæde og meget dygtige kolleger
Ansættelsesvilkår Stillingen er i fast dagvagt med mulighed for få aftenvagter og weekendvagt hver 4. uge i ottetimers vagter. Stillingen er på 37 timer ugentlig.
Mere information Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Kathrine Engell Herbst på 21 51 68 40. Du kan følge os på sociale medier, Instagram voreshverdag_rehabilitering og på facebook Center for Rehabilitering og Akutpleje.
Læs mere om Center for Rehabilitering og Akutpleje på vores hjemmeside. Her kan du læse mere om vores arbejdsfællesskaber, de ni pejlemærker, som vi har rundt om og sammen med borgeren.
Søg via linket senest søndag den 25. januar 2026 Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Vores hverdag handler om mennesker.
Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.