Savner du medindflydelse på dine mødetider samt planlægning af ruter? Så er Gribskov Helhedspleje det helt rigtige sted for dig. Vores aftenteam af sygeplejersker søger nye kollegaer til spændende aftenvagtsstillinger i Helhedsplejen Gribskov kommune.Gribskov Helhedspleje er i rivende udvikling, og vi søger derfor sygeplejersker, der trives med at veksle mellem opgaver af kompleks og instrumentel karakter samt akutte opgaver og sygepleje, der i højere grad fordrer kontinuitet og relations opbygning.
Vores aftenvagt team udvides, og vi søger sygeplejersker, der har bred sygeplejefaglig viden og gerne erfaring med akutsygepleje – dette er dog ikke et krav.
I Helhedsplejen vil du som sygeplejerske få medindflydelse på din vagtplan og daglige ruteplan i tæt samarbejde med de øvrige aftensygeplejerske og ruteplanlægger i vores team om aften.
Du vil referere til en leder og sammen med dine kollegaer have ansvaret for fremmøde, planlægning af fremmøde, ferie og fridage. Vi har et stabilt fremmøde og dækker for hinanden, hvilket bidrager til en større arbejdsglæde.
Som sygeplejerske i Helhedsplejen og som del af vores Akutfunktion kommer du både til at varetage opgaver, der typisk udføres af hjemmesygeplejen og opgaver, der ligger i den kommunale akutfunktion.
Du skal derfor- kunne arbejde struktureret med klinisk beslutningstagning i samarbejde med et tværfagligt team bestående af terapeuter, sygeplejersker, SOSU-assistenter og -hjælpere samt farmakonomer
- kunne arbejde målrettet på at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser, bl.a. at tage ansvar for klinisk lederskab
- mestre grundlæggende sygeplejefaglig dokumentation og kunne arbejde systematisk med sygeplejeprocessen
- kunne arbejde selvstændigt, men samtidig være en holdspiller
- kunne udføre både grundlæggende og kompleks sygepleje af instrumentel karakter og vejlede kolleger med behov for oplæring i instrumentelle sygeplejeopgaver
- kunne være sparringspartner for alle faggrupper
- kunne arbejde helhedsorienteret både fra et borgerperspektiv og fra et fagligt perspektiv
Vi vægter vores arbejdsmiljø meget højt, og derfor ønsker vi, at du skal opleve- Ingen fast rul men medindflydelse på vagtplanlægning, der tager hensyn til sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv
- Valg mellem 8 eller 12 timers vagter
- Mulighed for indflydelse, fordybelse og udvikling
- Rigtig godt samarbejde med social- og sundhedshjælpere og -assistenter i Helhedsplejen - vi er sammen om borgernes forløb
- Et godt læringsmiljø med adgang til faglig sparring, intern og ekstern undervisning
- Åbenhed og positivitet i alle samarbejdsrelationer
- Gode kollegaer
- Omhu og ansvarlighed i arbejdet
- Omstillingsparathed. Lige nu skal vi i gang med til at udvikle og opbygge de små, tværfaglige, faste teams, som de nye Ældrereform fordrer
Om HelhedsplejenHelhedsplejen er den kommunale hjemme- og sygepleje i Gribskov Kommune. Vi varetager pleje og sygepleje for ca. 1500 borgere. Vi er fire distrikter fordelt på tre lokationer og har lokaler i Helsinge, Græsted og Gilleleje og har sygeplejeklinikker i både Helsinge og Gilleleje.
Som sygeplejerske hos os, vil du blive tilknyttet distriktet i Helsinge, hvor alle aften sygeplejersker har base. Når du møder ind, vil du møde dine kollegaer og sammen planlægge jeres aften.
VI har et tværgående team af specialsygeplejersker og faglige koordinatorer understøtter faglig kvalitet og udvikling. Vi er ca. 270 medarbejdere – og bliver hele tiden flere. Som sygeplejerske i Helhedsplejen vil du møde borgere med komplekse sygeplejefaglige problemstillinger og plejebehov, som vi løfter i fællesskab og på tværs af faggrupper. Hverdagen er præget af stor selvstændighed og beslutningstagen, hvor både dine faglige, instrumentelle og pædagogiske færdigheder kommer i spil.
Vi er en arbejdsplads, der har fokus på forbedringer, kvalitet og kompetenceudvikling, og hvor du har mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer. Vi arbejder tæt sammen med fagspecialister fra vores tværgående team.
Ny medarbejder i HelhedsplejenDet er vigtigt for os, at du kommer rigtigt godt fra start. Derfor sørger vi for at du får:
- en grundig introduktion med et struktureret introduktionsprogram og opfølgende samtaler
- tildelt en mentor
- målrettet og individuelt tilpasset kompetenceudvikling i introperioden, f.eks. i brug af kommunernes dokumentationsmetode FSIII
- én-til-én undervisning med fagspecialister
Det praktiskeEr du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Bibbie Løgstrup, på telefon 72 49 75 44.
Vi byder gerne på en kop kaffe, hvis du har behov for at “mærke os”, inden du sender din ansøgning.
Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.
Stillingen er 28 timer med mulighed for op til 37 timer om ugen. Du er med i planlægningen af din arbejdstid i teamet, der ligger ikke faste rul, weekendvagt hver 2 uge.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer
Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente straffeattest.
Vi forventer at afholde samtaler løbende
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · FleksibilitetAlle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.