Er du optaget af at skabe god kontakt, psykiatrisk kvalitet og struktur i samarbejdet med mennesker med ADHD?
Og har du lyst til at være en del af et selvstændigt, dedikeret team i udvikling? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om stillingen Vi søger en sygeplejerske til vores ADHD-team i Lokalpsykiatri Vejle pr. 1. september 2025. Teamet arbejder selvstændigt med udredning, behandling og opfølgning af voksne med ADHD og beslægtede vanskeligheder.
Teamet består af sygeplejersker, psykologer, speciallæge, socialrådgiver og lægesekretærer. Sammen sikrer vi gode og sammenhængende forløb for patienterne med fokus på psykoedukation, medicinsk behandling, koordinering og socialfaglig støtte.
Vi arbejder struktureret og tværfagligt med høj grad af selvstændighed og fagligt engagement.
Et felt i udvikling Vi er aktuelt i gang med at implementere et integreret behandlingstilbud til patienter med dobbeltdiagnose (psykiatri og misbrug). Det betyder, at du – afhængigt af erfaring og interesse – også kan få mulighed for at bidrage til opbygning og udvikling af dette tilbud.
Vi forestiller os, at du…
- er uddannet sygeplejerske med interesse for voksenpsykiatri
- har erfaring med eller lyst til at arbejde med ADHD og komplekse forløb
- trives i et tværfagligt miljø og tager ansvar for både opgaver og samarbejde
- arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en fleksibel hverdag
- har lyst til at være med til at udvikle vores indsats for patienter med dobbeltdiagnose
Vi tilbyder
- Et fagligt velfunderet og tværfagligt team
- En arbejdsplads med mulighed for faglig udvikling og specialisering
- En vigtig rolle i et område i vækst og forandring
- Gode kolleger og et godt arbejdsmiljø
Ansættelsesvilkår Stillingen er på fuld tid og til besættelse pr.
1. september 2025. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere? Kontakt oversygeplejerske Henrik Bræmer på tlf. 30 43 31 66 for yderligere oplysninger eller en uformel snak om stillingen.
Stillingen er en opnormering og en del af vores strategiske satsning på området. Vi arbejder tæt sammen på tværs af vores øvrige teams for at sikre en sammenhængende og meningsfuld vej gennem systemet for patienten. Det gælder både ved overgange, tvivlstilfælde og ved komplekse forløb, hvor flere diagnoser er i spil.
Ansættelsessamtaler: forventes afholdt den 26. juni 2025.
Ansøgningsfristen: den 17. juni 2025.