Vil du være med til at forme fremtidens sygeplejersker og skabe de bedste rammer for læring og udvikling? På Børne- og ungeafdelingens planlagte område søger vi en engageret
klinisk vejleder.
Børne- og ungeafdelingen har en vigtig rolle i uddannelsen af sygeplejestuderende, som vi varetager i tæt samarbejde med hospitalets to kliniske undervisere. På tværs af afdelingen er vi tre kliniske vejledere, der samarbejder om at sikre høj faglig kvalitet og et inspirerende læringsmiljø – både for sygepleje- og jordemoderstuderende.
Nordsjællands Hospital har fokus på at styrke uddannelsesindsatsen. Vi er i gang med at implementere principperne fra projektet
Uddannelseshospital, der i første omgang omfatter tre afdelinger. Når vi flytter til Nyt Hospital Nordsjælland i 2027, er målet, at hele hospitalet arbejder efter disse principper.
Vi har i Børne- og Ungeafdelingen fra 1. juni 2025 organiseret os i 4 områder – Akut, Planlagt, Nyfødt og Support. Stillingen som klinisk vejleder vil været forankret i vores akutte sengeafsnit med varetagelse af både det akutte og planlagte område i tæt samarbejde med en af vores andre kliniske vejledere.
Din rolle som klinisk vejleder: Som klinisk vejleder får du ansvaret for den kliniske uddannelse af sygeplejestuderende på 4., 5., 6. og 7. semester. Du bliver en nøgleperson i at sikre, at de studerende møder et fagligt stærkt, trygt og udviklende læringsmiljø.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Strukturere og planlægge de studerendes uddannelsesforløb
- Tilrettelægge klinisk undervisning, vejledning og evaluering
- Dokumentere og sikre kvaliteten af afdelingens kliniske uddannelse
- Være rollemodel for høj faglighed og god klinisk praksis
- Støtte og vejlede afdelingens sygeplejersker som medvejledere
Vi søger dig, som har: - Pædagogisk efteruddannelse svarende til min. 10 ECTS
- Minimum 2 års klinisk erfaring inden for pædiatrien
Vi ønsker, at du: - Har erfaring med og lyst til at arbejde med studerende og skabe et stærkt læringsmiljø
- Har en nysgerrig tilgang, samt lysten til at bidrage til et godt og bæredygtigt arbejdsmiljø
- Medvirker til et godt mono- såvel som tværfagligt samarbejde
- Arbejder ud fra begrebsrammen Fundamentals of Care med patienten og dennes familie i centrum
- Kan medvirke til at sikre høj faglig standard i vejledningen og hjælpe de studerende med at håndtere sygeplejefaglige problemstillinger
- Er struktureret og selvstændig i din tilrettelæggelse af introduktion, undervisning, studiesamtaler og læringsaktiviteter
- Kan fungere som bindeled mellem den teoretiske uddannelse og den praktiske erfaring i sygeplejen til de indlagte børn og deres familier, hvor du understøtter den studerende i aktivt at inddrage teori og begreber i den udførte sygepleje, herunder klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
Hos os får du en unik mulighed for at kombinere klinisk praksis med uddannelsesopgaven og være med til at præge fremtidens sygeplejersker i et udviklende og spændende fagområde.
Stillingen er på
30 timer ugentligt til uddannelsesopgaven, med mulighed for fuldtidsansættelse, hvor de resterende timer vil være som basis-sygeplejerske. Det forventes, at du indgår i klinisk arbejde afhængigt af timetallet samt deltager i weekendvagt hver 4. uge.
Yderligere oplysninger Du er velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Mette Valentiner på telefon 48294322 eller oversygeplejerske Caroline Kjæmperud Mikkelsen på telefon 48294394.
Løn efter gældende overenskomst og aftaler.
Ansøgningsfrist mandag den 13. oktober 2025. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.