Sygeplejerske, svangre-barsel og studieafsnittet, Kvindesygdomme og fødsler

fuldtid
Sygeplejerske, svangre-barsel og studieafsnittet, Kvindesygdomme og fødsler
  • Region Midtjylland
  • Hospitalsparken 15, 7400 Herning

Brænder du for at arbejde med uddannelse og læring, samt svangre- og barselsområdet?

Vi tilbyder :
En fast stilling som sygeplejerske i vejlederteamet på vores obstetriske studieafsnit på svangre-barselsafdelingen fra 1/2 2026 (eller efter aftale) 37 timer.

Du har vagter både i studieafsnittet og i stamafdelingen. 
Du får mulighed for god indføring i stamafdelingen fra din ansættelse til du skal bidrage i studieafsnittet til efteråret. 
Du får optimale muligheder for at understøtte uddannelse og læring af jordemoderstuderende, medicinstuderende og sygeplejerstuderende fra flere forskellige fødesteder. 

Faglig og organisatorisk profil
Vi er et dynamisk fødested med høj kvalitet, masser af muligheder og visioner.

Som et led i hospitalets vision om at skabe Danmarks bedste læringshospital, har vi helt tilbage i 2013 udviklet verdens første obstetriske studieafsnit for medicin-, sygepleje- og jordemoderstuderende.  Som en del af vejlederteamet har du ansvar for læringen i studieafsnittet for alle studerende, ansvaret for drift og udvikling af studieafsnittet, og du medvirker til optimering i forhold til at skabe gode patientforløb. Studieafsnittet varetager opvågningsforløb og barselspleje af elektive sectio, og har åbent mandag-torsdag, dag og aften (nattevagten passes af stamafsnittet). De studerende er i studieafsnittet i 2 uger. 

Se mere på afdelingens hjemmeside: Obstetrisk Studieafsnit

Vi har i Gødstrup ca. 3200 fødsler. Det er vigtigt for os, at vores familier oplever en høj kvalitet, som tager udgangspunkt i det enkelte pars ønsker og muligheder.  Vi har tæt samarbejde med Afsnit for syge og tidligt fødte. 

Vi tror på, at sikkerhed, relationer og atmosfære er vigtige og nødvendige ingredienser i en stærk svangreomsorg. Kontinuitet og kendthed er vigtige værdier, og vi har bl.a. 5 kendt jordemoderordninger. Vi arbejder alle for, at parret styrkes i troen på egne evner. 

Vi har koordinatorer i dagtid på sv. barsel og kliniske jordemodersupervisor på fødegangen døgnet rundt, og har et berigende samarbejde med afdelingens læger. Fødeafdelingen og svangre-barselsafdelingen (som har både jordemødre og sygeplejersker ansat) arbejder tæt sammen, og hjælper hinanden i travle vagter og ved sygdom. 

Som nyansat i vores afdeling indgår du i et struktureret introduktionsprogram med mentorordning, supervision og færdighedstræning, så du bedst muligt kommer godt ind i både den faglige og sociale kultur. 

Se funktionsbeskrivelse sygeplejerske svangre-barsel
Se introduktionsprogram for nyansatte

Arbejdsopgaver og ansvarsområde
Vi er en åben organisation med fokus på muligheder frem for begrænsninger. Vi har i afdelingen en uformel tone, og et godt humør. Her er højt til loftet, og vi har brug for alle medarbejders ideer og bidrag til at få skabt et super godt fødested. Nøgleord er selvstændigt ansvar, fleksibilitet, og sammenhæng/koordinering i information, pleje og behandling. Alle læger, sygeplejersker og jordemødre gennemgår hvert år tværfaglig obligatorisk teamtræning af akutte situationer, samt genoplivning af nyfødte. 

Personprofil
Vi forventer, at du:

  1. Har klinisk vejledermodul 
  2. Har en stærk pædagogisk profil, og formår at vejlede ud fra en anerkendende tilgang
  3. Er fagligt dygtig og engageret, og er opdateret både teoretisk og praktisk
  4. Har gode tværprofessionelle samarbejdsevner
  5. Evner at arbejde teambaseret med stor teamånd
  6. Er god til at skabe optimale rammer for læring, og er bevidst om at facilitere refleksion
  7. Evner nærvær med både studerende og parrene, og formår at styrke og støtte de studerende, uden ”at tage over”.  Er rummelig, evner at skabe tryghed og ”få andre til at vokse”
  8. Vil være en del af en ”bidragskultur”, hvor det forventes, at alle bidrager til at skabe en god arbejdsplads og et godt fødested
  9. Trives i en sparringskultur, hvor du evner at sætte dig selv i spil
  10. Har gode kommunikative kvalifikationer
  11. Som person er stabil, fleksibel, positiv og imødekommende 
  12. Vil bidrage konstruktivt til fortsat udvikling af vores studieafsnit og svangre-barselsafsnit
  13. Har dansk autorisation som sygeplejerske

Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingerne og Hospitalsenheden Gødstrup på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte vicechef på svangre-barsel Lotte Thrige tlf. 78434805 eller chefjordemoder Ann Fogsgaard, 30351032 

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format) .

Ansøgningsfrist: 1/1 2026.  Ansættelsessamtaler vil finde sted onsdag 7/1 2026.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind