Sygeplejerske søges til hjerteteamet i Forebyggelse, Rehabilitering og Træning – Brønderslev Kommune
Fast stilling med opstart d. 1. marts 2026.
Er du uddannet sygeplejerske, og vil du være med til at styrke borgernes sundhed og trivsel? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en engageret og fagligt stærk sygeplejerske med kardiologisk efteruddannelse til en fast stilling i vores hjerteteam i Forebyggelse, Rehabilitering og Træning.
Om stillingen
Stillingen er på 37 timer om ugen. Du bliver en del af vores Forebyggelses- og Rehabiliteringsteam og får en central rolle i vores tværfaglige arbejde med patientrettet forebyggelse.
Dine primære funktioner vil være tilknyttet hjerteteamet. Her vil du skulle være medansvarlig for at planlægge og gennemføre rehabiliteringsforløb for borgere henvist fra sygehus eller almen praksis – i tæt tværfagligt samarbejde med fysioterapeut og diætist.
Du vil tillige skulle varetage andre løbende forebyggelsesopgaver som TeleCare Nord til borgere med hjertesvigt og nikotinafvænning, samt ad. hoc. opgaver med formidling, opsporing, events, samarbejde med patientforening, m.v.
Vi har stor fokus på at øge borgerinddragelsen i kronikerforløbene og arbejder med PRO-skemaer samt Guidet Egen-Beslutning.
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:
- Individuelle samtaler med borgere, som er henvist til hjerterehabilitering
- Dialogbaseret undervisning på rehabiliteringsforløb til borgere med hjertesygdom, herunder undervisning i sygdomsforståelse, medicin, egen mestring, livsstilsvaner, seksualitet mm
- Monitorere borgere med hjertesvigt tilkoblet TeleCare Nord på ugentlig basis
- Planlægge og gennemføre nikotinafvænning individuelt og på hold – også til sårbare målgrupper
- Tværsektorielt samarbejde med hjerteafdelinger på sygehuse og med almen praksis
- Deltagelse i tværfagligt samarbejde og koordinering af borgerforløb både internt i afdelingen og eksternt i kommunen
- Motivationsarbejde med sigte på at udsluse borgere til varige motions- og samværstilbud efter endt forløb
- Tilrettelæggelse af eget arbejde med fokus på optimal kvalitativ og kvantitativ udnyttelse af ressourcer i eget og kollegers arbejde
Vi søger en kollega, der:
- Er en fagligt velfunderet sygeplejerske med kardiologisk efteruddannelse
- Har erfaring indenfor hjerteområdet – enten fra kommunal eller regional sammenhæng
- Har gode sundhedspædagogiske kompetencer og erfaring med at trække på forskellige pædagogiske og kommunikative værktøjer i samtaler og undervisningsforløb
- Har erfaring med dialogbaseret undervisning og trives med rollen som underviser
- Er uddannet Stoprådgiver eller gerne vil blive det
- Arbejder selvstændigt og struktureret
- Har en motiverende og anerkendende tilgang til både borgere og kolleger
- Kommunikerer klart – både mundtligt og skriftligt
- Trives i et tæt tværfagligt samarbejde med respekt for forskellige fagligheder
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med høj trivsel og fokus på forebyggelse og sundhedsfremme
- Stor selvstændighed og fleksibilitet i hverdagen
- Gode muligheder for faglig sparring og udvikling via mono- og tværfaglige møder
- Et stærkt tværfagligt miljø med mere end 40 engagerede kolleger, herunder fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, diætister og administrativt personale
Vigtige datoer:
- Ansøgningsfrist: torsdag d. 22. januar 2026 kl. 12.00
- Samtaler: tirsdag d. 27. januar 2026
Praktisk information:
Arbejdet foregår på kommunens to sundhedscentre i Brønderslev og Dronninglund.
Det er en forudsætning, at du har kørekort og kan benytte egen bil i arbejdet.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Pia Marie Wolff Sloth på tlf. 99 45 45 83 / 20 40 68 90.
Vi glæder os til at høre fra dig!