Sygeplejerske i udekørende sygepleje

fuldtid
Sygeplejerske i udekørende sygepleje
  • Rebild Kommune
  • Hobrovej 110, 9530 Støvring
– vær med til at udvikle fremtidens kommunale sygepleje

I den udekørende sygepleje er vi monofagligt forankret i et stærkt sygeplejefagligt miljø, hvor faglig sparring, klinisk lederskab og udvikling er en naturlig del af hverdagen. Vi har et højt fagligt niveau og arbejder systematisk med borgere i komplekse situationer. For at understøtte dette har vi monofaglige sparringsmøder to gange om ugen, hvor vi drøfter konkrete borgersager, deler viden, tilbyder supervision og gennemfører målrettet undervisning.

Sygeplejen i Rebild består af udekørende-, klinik- og specialfunktioner og vi er ca. 43 medarbejdere. Du vil have indmødested i Støvring, hvor vi har kontor. Du vil primært skulle varetage indsatser hos borgere i eget hjem i tæt samarbejde med det tværfaglige team og andre samarbejdspartnere.

Vi søger sygeplejersker til en dag-/aften stillinger med arbejde hv. 3. weekend på 37 timer. Ring gerne og hør nærmere.

Faste tværfaglige teams – vores fælles måde at arbejde på
Sygeplejen er en central del af kommunens faste tværfaglige teams, hvor sygeplejen indgår i et tæt og koordineret samarbejde med hjemmeplejen og terapeutområdet. Sammen arbejder vi for at skabe helhedsorienterede borgerforløb, hvor vi vil:
  • skabe fælles overblik over borgerforløb
  • sikre koordinerede og velplanlagte indsatser
  • bringe sygeplejefaglige vurderinger aktivt i spil
  • arbejde systematisk med mestring, kvalitet og forebyggelse
  • styrke relationer, samarbejde og fælles retning

Vi tilbyder
  • Et job med stor variation, selvstændighed og fagligt ansvar
  • Mulighed for at arbejde med komplekse og udviklende borgerforløb
  • En arbejdsplads i målrettet udvikling ift. velfærdsteknologi, klinikker og tværfagligt samarbejde
  • Ugentlige tværfaglige teammøder, som styrker kvalitet og fælles forståelse
  • Et stærkt fagligt miljø med løbende sparring, undervisning og refleksion
  • Tydelig, nærværende og sygeplejefagligt forankret ledelse
  • Engagerede kollegaer med humor, faglighed og fælles retning
  • Et introforløb og mentorordning, der gør dig tryg i rollen som udekørende sygeplejerske

Vi søger en sygeplejerske, der
  • kan varetage sygepleje til borgere i komplekse forløb
  • tager klinisk lederskab og kan koordinere indsatser ud fra borgerens behov
  • trives i tværfaglige samarbejdsrum og samtidig værner om sygeplejens monofaglige faglighed
  • arbejder selvstændigt og bevarer ro og overblik i en uforudsigelig hverdag
  • har et positivt menneskesyn og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • navigerer sikkert i KMD Nexus – eller har lyst til at lære det
  • har kørekort B

Som en mindre kommune forventer vi, at alle bidrager bredt til sygeplejens samlede opgaver, herunder oplæring af studerende og deltagelse i udviklingsopgaver.

Ansøgningsfrist
13. februar 2026 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler: 23. februar 2026

Opstart
1. april 2026 eller snarest muligt.

Løn efter gældende overenskomst og principper for Ny Løn

Har du spørgsmål?
Så er du velkommen til at kontakte:
  • Assisterende Leder af Sygeplejen Lasse Ibsen, telefon 99 88 92 36.


Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

 

Log ind