Supervisor til Trafikstyring i Flextrafik

fuldtid
Supervisor til Trafikstyring i Flextrafik
  • Trafikselskabet Movia
  • Gammel Køge Landevej 3, 2500 København

Vi søger en engageret og ansvarsbevidst supervisor, der får en central rolle i at motivere og støtte vores assisterende trafikstyrere (deltidsmedarbejdere) gennem synlig tilstedeværelse og daglig sparring. Er du god til at motivere andre, og trives du med at være tæt på driften? Så er du måske vores nye supervisor.

Om Flextrafik
I Flextrafik arbejder vi tæt sammen med kommuner og regioner for at udvikle og drifte fleksible kørselsordninger, der er afgørende for mange borgeres hverdag - særligt dem med særlige behov. Vores løsninger omfatter bl.a. patientbefordring, handicapkørsel og fleksible kollektive trafiktilbud.

Din rolle som supervisor
Som supervisor i Trafikstyringen bliver du en del af Flextrafik Drift og får en central rolle i at sikre en stabil drift og høj medarbejdertilfredshed. Det gør du ved at skabe en tæt relation til teamet og bidrage aktivt til implementeringen af vores kommende vagtplanlægningssystem.

Dit primære fokus vil være at støtte, udvikle og motivere de assisterende trafikstyrere (deltidsmedarbejdere), som hovedsageligt arbejder i de sene eftermiddagstimer og cirka hver anden weekend. Trafikstyringen har åbent alle årets dage fra kl. 05.00 til 24.00. Du skal være indstillet på at arbejde i weekender, aftentimer og på helligdage.

Dine primære ansvarsområder vil være:
  • Drive og motivere assisterende trafikstyrere for at sikre høj performance og trivsel
  • Være synligt til stede og tilgængelig på de tidspunkter, hvor assisterende trafikstyrere er på vagt
  • Implementere og optimere vores nye vagtplanlægningssystem (Teleopti/Calabrio)
  • Supervisere, coache og motivere afdelingens medarbejdere
  • Sikre tydelig kommunikation og være en stabil sparringspartner for teamet
  • Koordinere og følge op på medarbejderudvikling og performance
  • Bidrage til et positivt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig set og værdsat
  • Håndtere daglige driftsudfordringer og sikre en smidig afvikling af vagter
  • Løse de driftsmæssige problemer, der opstår i hverdagen
  • Deltage i samarbejdsmøder med regioner og kommuner
  • Tæt samarbejde med dine 2 andre Supervisor kollegaer

Vi forestiller os, at du:
  • Er fleksibel og indstillet på at arbejde, når assisterende trafikstyrere (deltidsmedarbejderne) er på vagt
  • Er stærk til at skabe relationer og opbygge tillid
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Kan tage ansvar og træffe beslutninger i en travl hverdag
  • Har en udpræget ordenssans og kan arbejde struktureret
  • Har lyst til at yde god service over for kunder og operatører
  • Tidligere eller lignende erfaring med supervisorrollen og gerne i samspil med deltidsmedarbejdere

Vi tilbyder:
  • En arbejdsplads med pionerånd, teamsamarbejde og godt humør
  • Mulighed for at gøre en forskel for både medarbejdere og kunder
  • Moderne lokaler med en praktisk beliggenhed nær Valby og København Syd Station
  • Fokus på medarbejdertrivsel og kompetenceudvikling
  • En uformel omgangstone og et sundt arbejdsmiljø

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen som supervisor, kan du kontakte Teamleder René Mark Jensen på telefon 26 27 20 35.

Ansøgningsfristen er torsdag den 12. juni 2025.

Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. august 2025.

Ansøgninger vil blive behandlet løbende, og vi afholder løbende samtaler. Vi opfordrer derfor interesserede kandidater til at søge stillingen hurtigst muligt.

Løn forhandles i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.

Moderne arbejdsplads
Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og udvikling i Hovedstaden og Østdanmark. Vi samarbejder på tværs af kommuner, regioner, øvrige transportvirksomheder og interessenter for at gøre kollektiv transport til et attraktivt førstevalg. Vi er en arbejdsplads med knap 450 medarbejdere. Vi bor i nye, moderne lokaler med en praktisk beliggenhed, som nabo til Valby og Ny Ellebjerg Station.

Movia transporterer årligt over 180 millioner passagerer på vores knap 450 buslinjer, 9 lokalbanestrækninger, 5 forskellige Flextrafik-ordninger og i vores plustur-ordning. Det gør os til Danmarks største mobilitetsselskab.

Som arbejdsplads fokuserer vi på medarbejdertrivsel og kompetenceudvikling. Vi har en uformel omgangstone og er en røgfri arbejdsplads, fordi vi satser på et sundt arbejdsliv - nu og i fremtiden.

Læs mere om Trafikstyring & Flextrafik på: moviatrafik.dk

Log ind