Vil du arbejde for at sikre, at vigtige antibiotika er tilgængelige for de danske patienter og vil du spille en central rolle i implementeringen af den nye nationale AMR-handleplan? Er du interesseret i at arbejde i krydsfeltet mellem administration og politik? Så er du måske den vi søger til Lægemiddelstyrelsens Enhed for Lægemiddeløkonomi og Tilgængelighed. Dine primære arbejdsopgaver
Regeringen og Folketingets partier har vedtaget en ny handleplan, som skal være med til at bekæmpe udviklingen af reisistente mikroorganismer. Lægemiddelstyrelsen skal bl.a. stå for implementeringen af et initiativ omkring nordisk samarbejde om en fælles nordisk indtægtsgarantimodel for udvalgte smalspektrede antibiotika og du vil komme til at spille en helt central rolle. Du vil blive tovholder for at koordinere det danske arbejde og også være en drifkraft i den nordiske arbejdsgruppe.
Derudover vil du afhængig af kompetencer og interesser blive involveret i andre af enhedens opgaver omkring f.eks. lægemidlers tilgængelighed eller arbejdet med medicintilskud.
Din hverdag hos os
Din dagligdag i denne stilling vil være både dynamisk og udfordrende. Du får muligheden for at arbejde inden for et område, der har stort politisk fokus og som har stor samfundsmæssig betydning. Generelt vil din hverdag i stillingen være præget af et bredt samarbejde, både internt i styrelsen og eksternt – nationalt såvel som nordisk og til dels også europæisk. I denne rolle vil du opleve en varieret arbejdshverdag, hvor du står over for opgaver med både kort aftræk og muligheder for fordybelse. Du vil indgå i enhedens team, der er dedikeret til AMR.
I stillingen vil du få ansvar og udfordringer, men har god mulighed for at sparre og samarbejde med fagligt kompetente kolleger og ledere, der har forskellige faglige baggrunde. Derigennem vil du få rig mulighed for at udvikle dine færdigheder både strategisk og operationelt.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer du har en akademisk kandidatuddannelse med mindst et par års erhvervserfaring og kendskab til det danske sundhedsvæsen og lægemiddelmarked. Du kan for eksempel være uddannet indenfor folkesundhedsvidenskab, humanbiologi medicin med industriel specialisering, biomedicin eller farmaci.
Herudover forventer vi, at du:
- har erfaring med koordinering og har stærke samarbejds- og kommunikationsevner
- har erfaring med at drive projekter
- har erfaring med udarbejdelse af større skriftlige notater
- du kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk
- du kan tage initiativ og sikre fremdrift i dine opgaver
Det vil være en fordel hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation.
Vi lægger desuden vægt på, at du er åben og positiv af natur, er parat til at løfte i flok og at du vil bidrage til et godt kollegaskab såvel fagligt som socialt.
Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde, indenfor et område med stort politisk fokus. Du vil blive en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger, får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer inden for et bredt felt.
Vi mener, at der skal være en god balance mellem arbejde og fritid, derfor tilbyder vi en stilling på 37 timer med mulighed for at arbejde hjemmefra, når det hænger sammen med vores fælles planlægning.
Vores kultur er præget af en uformel omgangstone og en fælles bevidsthed om betydningen af gode samarbejdsrelationer på tværs af forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.
Lægemiddelstyrelsen arbejder målrettet med kompetenceudvikling, og der er rig mulighed for personlig og faglig udvikling. For eksempel har vi interne kurser i projektledelse, understøtter ledertalenter og tilbyder længere mindfulness-forløb.
”Jeg oplever, at arbejdet i Lægemiddelstyrelsen byder på både faglige udfordringer og et stærkt socialt fællesskab. Arbejdet med AMR er et godt eksempel på dette. Det er et vigtigt, højt prioriteret og meget komplekst område, men man står aldrig alene med opgaven – den løses i tæt og velfungerende samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere, der har stor ekspertise og engagement.” Jane Skov, chefkonsulent Om Lægemiddeløkonomi og Tilgængelighed
I enheden Lægemiddeløkonomi og Tilgængelighed har vi fokus på den del af forsyningskæden, hvor lægemidlerne skal helt ud til borgerne. Det betyder, at vi administrerer apotekervæsenet, producerer og udstiller medicinpriser til apoteker og offentligheden samt administrerer medicintilskudssystemet.
Du vil blive en del af sektionen for Tilskud & Tilgængelighed, hvor vi hovedsageligt beskæftiger os med administration af medicintilskudssystemet og tilgængeligheden af lægemidler på det mere strategiske plan.
Enhedens ledelse er tæt på det daglige arbejde og kan dermed bruges til faglig sparring. Ledelsen lægger stor vægt på trivsel og psykologisk tryghed.
Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation eller efter anden gældende overenskomst
I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed.
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Ulla Kirkegaard Madsen på 44889350.
Du kan læse mere om os og vores opgaver på Lægemiddelstyrelsen.dk.
Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.
Vi regner med at holde ansættelsessamtaler i 28.