Sundhedsplejersker til sundhedsplejen i København – Område Nord

fuldtid
Sundhedsplejersker til sundhedsplejen i København – Område Nord
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Sundhedsplejen i København, Område Nord søger nye kolleger. Aktuelt søger vi til tre faste stillinger og tre vikariater af ni måneders varighed.

Sundhedsplejen i København er forankret i Børne- og Ungdomsforvaltningen, der står midt i en spændende organisatorisk forandring. Det betyder bl.a., at vi den 1. september 2025 har sammenlagt de to mindste af byens områder (Nørrebro/Bispebjerg og Brønshøj/Vanløse) til et nyt Område Nord. Område Nord består af +130 dagtilbud, 22 kommunale skoler og 25 private skoler, som dækker ca. 20.000 børn i alderen 0-18 år. Der fødes ca. 3.100 nye børn årligt.

Børne- og Ungdomsforvaltningen har ca. 240 medarbejdere i Område Nord, som er sammensat af sundhedsplejersker, psykologer, talehørekonsulenter, støttepædagoger, sprogvejleder, ergoterapeut, fysioterapeut, konsulenter, et fælles sekretariat og en ledelsesgruppe.

Sundhedsplejen består af 78 medarbejdere, der er organiseret i syv mindre teams bestående af 10-13 sundhedsplejersker. Vi har et bredt spænd i aldersfordelingen, og det giver et godt arbejdsfællesskab. Vi har megen forskellig erfaring i gruppen og en kultur, hvor vi deler vores viden og sparrer med hinanden, ligesom vi arbejder tværfagligt med let adgang til at tage en kollega af anden faglighed med ud til besøg.

Vi har fokus på vores kerneopgave og arbejder løbende med at udvikle vores kompetencer og er fx aktuelt ved at uddanne os i AIMS.

Vi har en hel del forskellige tilbud til vores familier, som vi løbende udvikler. Vi kan blandt andet nævne samtalegrupper for efterfødselsreaktioner både for mænd og kvinder, ammerådgivning og 'En god familiestart' med udgangspunkt i ICDP eller COS-P. På skolerne arbejder vi pt. med at styrke vores indsats i forhold til børn med skolefravær. I august åbnede vi i samarbejde med Socialforvaltningen et familiehus for familier med børn i alderen 0-6 år, hvor vi aktuelt er i fuld gang med at udvikle forskellige aktiviteter i samarbejde med lokale civilsamfundsaktører bl.a. Mødrehjælpen. Vi har et tæt samarbejde med vores socialforvaltning, Din sociale Indgang, som afspejles i vores opgaveløsning.

Som nyansat tilknyttes du to mentorer og vi tilbyder ligeledes faglig supervision. Hele sundhedsplejegruppen modtager fast ADBB-supervision ved intern supervisor.

Vores bydel er kendetegnet ved et stærkt tværfagligt samarbejde, og sammen yder vi support til familier, institutioner og skoler i en stor og farverig mangfoldighed med mange spændende faglige udfordringer.

Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og har overblik, ligesom vi vægter, at vores nye kolleger er fagligt engagerede sundhedsplejersker med gode samarbejdsevner. Du skal have lyst til at bidrage til et højt fagligt niveau i gruppen, hvor du også løbende har mulighed for at udvikle dig. Du er fleksibel i en omskiftelig hverdag og giver gerne en hånd til en kollega, der har brug for hjælp.

Vi kan tilbyde dig en kombineret stilling, der omfatter både skole- og småbørnssundhedspleje. Du vil som ny medarbejder blive mødt af mange andre engagerede kolleger, der kan tilbyde kollegial sparring i en foranderlig hverdag, men også godt humør og gode grin.

Du kan orientere dig om vores ydelsesprofil her.

Ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du kan starte den 1. december 2025. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne og området, kan du kontakte til leder af sundhedsplejen Vibeke Samberg på 51 26 09 99 eller sundhedsplejerske/tillidsrepræsentant Pernille Traberg på 20 33 42 01.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og evt. øvrig dokumentation.

Søg via linket senest torsdag den 16. oktober 2025
Vi holder ansættelsessamtaler fredag den 24. oktober.

Log ind