Sundhedsplejen i Aalborg Kommune søger en administrativ medarbejder

deltid
Sundhedsplejen i Aalborg Kommune søger en administrativ medarbejder
  • www.aalborg.dk
  • 9000 Aalborg

Til en fast stilling søger vi en administrativ medarbejder på 30 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. juni 2025. 

Sundhedsplejen er organiseret i Sundhed og Kultur med en chef for Sundhedsplejen, to administrative medarbejdere, en faglig konsulent, tre afdelingsledere og 75 sundhedsplejersker. 

Vi søger en engageret, stabil og ansvarlig kollega som trives med mangeartede administrative opgaver. 

Desuden vil stillingen byde på opgaver, hvor udvikling, nytænkning og systematiske arbejdsgange indgår. 

Du vil bl.a. få ansvar for: 

  • telefonbetjening 
  • det administrative ansvar for forældregrupperne – Hånd om Barnet. Dette vil være i tæt samarbejde med koordinator på opgaven
  • fungere som superbruger på sundhedsplejens journalsystem – NOVAX. Dette vil være i tæt samarbejde med den faglige konsulent i Sundhedsplejen
  • administrative opgaver
  • journalisering i eDoc af administrative sager
  • systemsupport i f.eks. Word, Power Point mm. 

Vi forventer at du: 

  • har relevant uddannelsesbaggrund 
  • har erfaring med og indsigt i kommunal administration 
  • erfaring med brugen af relevante IT-værktøjer og Aalborg Kommunes systemer (f.eks. Opus, Silkeborgdata og evt. Novax)
  • kan arbejde i Power Point med grafisk opsætning
  • kan arbejde både selvstændigt og teambaseret
  • trives med at arbejde systematisk og tage ansvar for opgaveløsningen samt indgå i en fleksibel og smidig arbejdsplads
  • lægger vægt på at være serviceminded, imødekommende og respektfuld i dit samarbejde og din kommunikation 
  • kan håndtere mange forskelligartede opgaver – med forskellige deadlines
  • varetager opgaver for kollega under ferie og andet fravær. Dvs. at der skal være kendskab til hinandens opgaveløsning 

Vi kan tilbyde: 

  • En spændende arbejdsplads, hvor det administrative team arbejder tæt sammen med leder, afdelingsleder, faglig konsulent, sundhedsplejerskerne samt øvrige samarbejdspartnere
  • En arbejdsplads hvor der dagligt er kommunikation og samarbejde på tværs af forvaltninger og sektorer
  • Et arbejdsmiljø præget af godt humør, stor hjælpsomhed samt en uformel og afslappet omgangstone
  • Et arbejdsmiljø hvor vi understøtter hinanden

Arbejdsstedets adresse: 

Danmarksgade 17, 2. sal, 9000 Aalborg

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem HK og den forhandlingsberettigede organisation. 

Ansøgningsfrist den 7. april 2025, kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 10. april 2025 eller efter nærmere aftale. 

Kontakt

Henvendelse kan ske til chef for sundhedsplejen, Susanne Henriksen på tlf.: 25199264 eller mail: susanne.henriksen@aalborg.dk                    

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os 

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet. 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel. 

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind