Sundhedsfagligt personale til Solgaven i Farum

fuldtid
Sundhedsfagligt personale til Solgaven i Farum
  • Solgaven
  • Skovbakken 126, 3520 Farum
– vær med til at forme fremtidens botilbud

Er du klar til at gøre en forskel – sammen med os?
Drømmer du om en hverdag, hvor du er med til at skabe livskvalitet og udvikling for både ældre og yngre borgere med komplekse behov? Så er du måske vores nye kollega!

Hvem er vi?
Solgaven er et specialiseret bo- og dagtilbud med 56 boliger og 20 daggæster om dagen. Vores beboere og daggæster lever med synsnedsættelse og ofte andre komplekse udfordringer som høretab, kognitive eller psykiske vanskeligheder eller somatiske sygdomme.
Vi tilbyder både varige og midlertidige ophold, hvor fokus kan være afklaring af funktionsniveau og målrettet, tidsafgrænset rehabilitering.
Vi arbejder i tværfaglige teams og med høj faglighed. Vores tilgang er rehabiliterende, personcentreret og altid med borgerens drømme, behov og livshistorie som vores kompas. Vi bruger livshistorier aktivt til at skabe forståelse, tryghed og sammenhæng for den enkelte borger – og til at understøtte udvikling, genkendelighed og trivsel i en meningsfuld hverdag.

Ny målgruppe
Vores speciale er borgere med et synshandicap, dobbeltsansetab og demens, men vi er netop blevet godkendt til at modtage en ny og yngre målgruppe fra 35 år og borgere med erhvervet hjerneskade.
Vi står midt i en spændende udviklingsrejse og søger nu dygtige og engagerede social- og sundhedsassistenter eller hjælpere til vores botilbud.

Vi tilbyder dig:

  • En meningsfuld hverdag med tæt tværfagligt samarbejde
  • Mulighed for at arbejde med både afklaring, rehabilitering og personlig pleje
  • At være en del af teams med høj faglighed og støtte fra faglige koordinatorer
  • Kompetenceudvikling og specialisering inden for bl.a. synshandicap, hjerneskade og demens
  • Stor indflydelse på egne vagter, der dog skal være blandede dag/aften og weekendvagter
  • En arbejdsplads, hvor vi stadig er i bevægelse – og du kan være med til at forme vejen frem.
Hvem er du?

Du kan være både nyuddannet, erfaren eller senior – vigtigst er, at du har hjertet med i arbejdet og har lyst til at udvikle dig sammen med os. Du er optaget af at lære borgerne at kende som mennesker, og forstår hvordan livshistorier kan bruges til at skabe meningsfulde relationer og udvikling.

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent eller hjælper.
  • Brænder for at skabe trygge og meningsfulde rammer for borgere med komplekse behov
  • Kommunikerer tydeligt og respektfuldt – vigtigt i arbejdet med syns- og hørenedsættelse
  • Trives i samarbejdet med kolleger og har en anerkendende og nysgerrig tilgang.
Bonus-kompetencer:

  • Erfaring med hjerneskade, demens eller rehabilitering
  • Kendskab til neuropædagogik, livshistorier og sansestimulerende miljøer
  • Medicinhåndtering og erfaring med dokumentation.
Praktisk information:

  • Arbejdstid: 30–37 timer/uge – dag/aften/weekend
  • Løn: Efter overenskomst (FOA eller SL)
  • Start: Den 1. marts 2026 eller efter aftale
  • Ansøgningsfrist: Den 26. januar 2026 kl. 12.00
  • Samtaler: Den 28. januar 2026 eller efter aftale.
Kontakt afdelingsleder Malene Graff på tlf. 21 67 90 32 hvis du vil høre mere om stillingen.

Vil du være med til at sætte retning for fremtidens botilbud? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Log ind