Studiestilling i orgel i Lemvig Provsti

deltid
Studiestilling i orgel i Lemvig Provsti
  • Nørre Nissum menighedsråd
  • Kirkebyen 2A, 7620 Lemvig

Går du med en lille drøm om at gøre orgelspil til en levevej, så læs videre her.

Studiestillingen er en 2-årig tidsbegrænset ansættelse med henblik på at uddanne sig til at kunne fungere som organistvikar og efterfølgende påbegynde en egentlig uddannelse som organist.

Stillingen er på 7 timer ugentligt.

Opgaver
Den ansatte er forpligtet til efter formåen at spille til dele af gudstjenester og andre kirkelige handlinger og efter et passende forløb at vikariere til hele gudstjenester.

Kvalifikationer
Ansættelse er betinget af, at ansøgeren består optagelsesprøve til basisuddannelsen i orgel på Vestervig Kirkemusikskole, hvor der bla. skal spilles to selvvalgte stykker på klaver eller orgel.

Uddannelse
Den ansatte tilmelder sig basisuddannelsen i orgel på Vestervig Kirkemusikskole med undervisning hver 14. dag. Soloundervisning i orgel foregår dog i Nørre Nissum.
Der er knyttet en mentorordning til stillingen.

Forventninger
Vi søger en medarbejder, der:

  • Vil lægge en seriøs indsats i orgeløvning.

  • har interesse i kirkens liv og liturgi samt vil medvirke til et velfungerende arbejdsklima, både medarbejdere imellem og i forhold til menigheden og menighedsrådet.

  • er geografisk fleksibel.

  • vil deltage i og bidrage til initiativer og ideer.


Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Årslønnen for en kirkesanger aftales indenfor intervallet 323.234 kr. - 460.608 kr. (nutidskroner) for en fuldtidsstilling. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.770,49 (nutidskroner). OK tillæg på kr. 1.048,13 pr. år (nutidskroner).

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk kirkemusikerforening inden ansættelsen.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen.

Ansøgningsfrist er 15. september 2025.

Samtaler og prøvespil forventes afholdt umiddelbart herefter.

For yderligere oplysninger henvend dig til kontaktperson Inge Marie Andersen, tlf. 53646450, mail: ima@hygum-lemvig.dk.

Log ind