Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vi søger to dygtige studentermedhjælpere til PPR.
Om jobbetSom studentermedhjælper I PPR bidrager du til arbejdet med administrative og koordinerende processer, herunder særligt opgaver vedrørende indstillinger, befordring, visitation og revisitation til specialtilbud samt vores nye behandlingsenhed.
Du vil indgå i et PPR-konsulent team bestående af to PPR-konsulenter, 2 studentermedhjælpere og én leder, som er i tæt samarbejde med de forskellige afdelinger i Social Myndighed og Rådgivning. PPR er en afdeling, som er i udvikling for at optimere procedurer og indsatser, og du vil således være med til at understøtte disse udviklingsopgaver.
Stillingen er for dig, som har interesse for PPR, samt ønsker at lære mere om de kommunale indsatser på børne- og ungeområdet i en politisk styret organisation. Som studentermedhjælper i PPR får du en dynamisk afvekslende hverdag med tæt kollegialt samarbejde og meningsfulde opgaver samt mulighed for at afprøve en faglig relevant hverdagspraksis.
Som studentermedhjælper vil du også varetage opgaver ifm. Åben Psykologisk Behandlingshed. Enheden hjælper børn og unge fra 3 til 17 år, der er i psykisk mistrivsel, og som har behov for et lettere behandlingstilbud gennem PPR. Det er i den forbindelse din opgave, at tage imod henvendelser fra borgere der ønsker et forløb, oprette sagerne og føre statistik over forløbene.
Din profilDu læser en faglig relevant kandidatuddannelse, fx psykologi, pædagogik mv. og er lidt inde i dit studie. Gerne længere end halvvejs i BA.
Du er initiativrig, struktureret og målrettet, med et godt overblik.
Du er kompetent i Office og Excel og har gode skriftlige evner.
Du er selvstændig, har fokus på samarbejde og tilbyder gerne en hånd der hvor der er brug for det.
Derfor skal du vælge osI Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
AnsættelsesvilkårStillingerne ønskes besat d. 1. august 2025. Den ugentlige arbejdstid vil være på ca. 10-18 timer om ugen. Rudersdal Kommune har fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid og der kan tages højde for eksamener og andet.
Arbejdspladsen ligger lige ved siden af Birkerød station.
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny Løn.
Ansøgning, samtale og kontaktDu søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: 17/6-25