Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Har du lyst til at samarbejde om studieadministrative opgaver og har du både overblik, sans for detaljen og systemsnilde? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Studieservice på Københavns Professionshøjskole.
I Studieforløb, der er en del af Studieservice, søger vi en engageret og selvstændig studentermedhjælper, der kan hjælpe de faste medarbejdere i deres travle hverdag. Du vil blive en del af et dynamisk team, der arbejder med at støtte og vejlede vores studerende gennem deres uddannelsesforløb på KP's 22 grunduddannelser.
Om jobbet
Din faste base er på Campus Carlsberg på Vesterbro, hvor du vil få både faste opgaver og ad hoc-opgaver. Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
Opgaverne varetages i samarbejde med de faste kollegaer. Du vil få oplæring i opgaverne og mulighed for sparring.
Om dig
Vi forstiller os, at du:
Om os
Som studentermedhjælper i Studieservice bliver du en del af et spændende administrationsfagligt miljø, som indgår i KP's samlede arbejdsfællesskab.
Studieservice har ca. 160 medarbejdere fordelt i syv afdelinger. Vi varetager opgaver inden for studieadministration, studievejledning, SU og optag, eksamens- og praktikadministration, international udveksling, uddannelsesjuridisk bistand, projektledelse og ledelsesinformation. Du vil blive en del af afdelingen Studieforløb. Afdelingen for Studieforløb varetager sagsbehandling og administrative opgaver for de studerende ved KP's grunduddannelser, som ikke gennemfører deres uddannelse på normeret tid og hvor der er behov for en individuel tilpasning af studieforløbet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studentermedhjælper med start den 1. maj 2025 eller snarest muligt. Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen og fastlægges med fleksibilitet i forhold til dit studie.
Din ansættelse som studentermedhjælper sker i henhold til organisationsaftalen mellem HK/Stat og Finansministeriet samt fællesoverenskomsten OAO.
Det er en betingelse, at du er studieaktiv på et videregående studie under hele ansættelsen. Timelønnen afhænger af tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget.
Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V.
Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Amanda Sillemark Wortmann på tlf.: +4561398107.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 22-04-2025.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 17.
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.