Vi har brug for flere dygtige studentermedhjælpere, der vil være med til at understøtte sekretariatets sagsbehandling og prøve kræfter med juridisk arbejde i praksis.
Du kan være den, vi søger, hvis du
er i gang med at læse cand.jur., cand.merc.jur eller en anden samfundsvidenskabelig studieretning
har lyst til at prøve kræfter med juridisk sagsbehandling i praksis
med fordel har gennemført forvaltningsret på studiet
er ansvarlig, løsningsorienteret, har et godt humør og mod på at lære nyt
er interesseret i gennemsnitligt 15 timer om ugen på kontor tæt på stationen i Viborg
Dine arbejdsopgaver
Vi har brug for din hjælp til at understøtte udarbejdelsen af forligsforslag og endelige afgørelser, herunder:
bistå i den indledende sagsbehandling, udarbejde dokumentsamlinger, udarbejde og udsende breve til parter i sagerne, anonymisering af materiale mv.
tværfagligt samarbejde mellem økonomer, jurister og administrative kolleger
mulighed for yderligere sagsbehandlingsopgaver efter ønske/behov
Du vil indgå i et kompetenceudviklingsforløb med en stejl udviklingskurve og hurtigt få egne ansvarsområder samtidig med, at du vil blive en del af et internt oplærings- og sparringsmiljø gennem sidemandsoplæring og ved deltagelse i interne introkurser.
Hverdagen i Minksekretariatet
Du bliver en vigtig medspiller i et sekretariat med fokus på høj kvalitet og et godt kollegialt sammenhold. Et godt arbejdsklima er vigtigt for os. Vi hjælper hinanden både inden for samme fagområde og på tværs af fagområder. Vi arbejder typisk i teams bestående af jurister, økonomer og administrative medarbejdere, som med vores forskellige faglige styrker sammen skaber de bedst mulige løsninger på opgaverne.
Du får kollegaer, som er topmotiverede for at yde korrekt og effektiv sagsbehandling. Du vil opleve et stærkt drive i sekretariatet med en vilje til at løse opgaverne. Vi værner om vores sammenhold gennem forskellige sociale arrangementer som fx fredagsbar, sommerfest, julefrokost mv.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er med opstart senest 1. februar 2025, men der er mulighed for tidligere tiltrædelse, hvis det passer ind i forhold til studie og eksamener. Din arbejdstid bliver gennemsnitligt 15 timer om ugen, dog med fleksibilitet omkring studie og eksamen. Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst i staten.
Arbejdsstedet er Toldboden 2, Viborg, til dels med mulighed for hjemmearbejde.
Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos sagsbehandler i Minksekretariatet, Maja Bjerre-Madsen på tlf: 6119 9269. For spørgsmål om personaleforhold kan du kontakte HR-partner Stella Stegger på mail: stste@trafikstyrelsen.dk
Ansøgning
Send din ansøgning samt eksamensbeviser via Trafikstyrelsens ansøgningsportal på www.trafikstyrelsen.dk hurtigst muligt og senest den 31. oktober 2025, kl. 23.59.
Du kan læse mere om Minksekretariatet på https://www.minksekretariatet.dk/.