Vi har en ledig stilling som studentermedhjælper til bachelor- og kandidatoptaget fra 1. september 2025. Det er vigtigt for os, at ansøgningerne bliver behandlet ordentligt og til tiden, og vi har travlt med dette arbejde fra marts til midten af juli. Resten af året har vi især travlt med at besvare de mange henvendelser, vi får på mail, og forberede/følge op på årets optag. Vi søger en studentermedhjælper, som både kan arbejde effektivt og opretholde en høj kvalitet, til at hjælpe os med disse opgaver.
Arbejdsopgaverne:- Verificering af engelsktest
- Bistand i den administrative proces om de motiverede ansøgninger
- Opfølgning på ansøgninger gennem tjeklister
- Indtastning i optagelsessystemerne
- Ad hoc administrative opgaver
- Besvarelse af e-mails om ansøgninger
Vi forventer, at du:- er bachelorstuderende på 2. eller 3. år per 1. september 2025 – gerne på CBS
- har indgående kendskab til studieadministration på et universitet – gerne med erfaring med optagelse og optagelsessystemer (fx DANS og STADS)
- er flydende til både dansk og engelsk, fx fordi du læser på en engelsksproget uddannelse – gerne med kendskab til andre sprog/kulturer
Hvem er du: - Du er organiseret og planlægger din tid
- Du tager arbejdsopgaverne alvorligt og tager fat, når der er brug for det
- Du er systematisk og struktureret
- Du har øje for detaljerne – men du fortaber dig ikke i dem
- Du er målrettet og positiv, også når der er travlt
- Du kan lide at arbejde i Excel og har det godt med IT/systemer
- Du er motiveret for at yde en sikker, ensartet og faglig korrekt administration, sagsbehandling og service
Hvem er vi:Stillingen er placeret i CBS Admissions, en del af Student Affairs, hvor vi er fire faste medarbejdere, der arbejder med bacheloroptag, og syv faste medarbejdere, der arbejder med kandidatoptag.
I Student Affairs arbejder vi med optagelse, SU, SPS, rekruttering og studenterkommunikation. Vi tilbyder en arbejdsplads med gode kolleger, som alle arbejder med og for vores studerende. Vi er meget forskellige og har både fuldtidsansatte og studenteransatte, danske og internationale, unge og knap så unge. Vi er fælles om opgaverne, har en uhøjtidelig tone og sætter samarbejdet højt.
Arbejdstiderne:Vi planlægger sammen, hvilke dage du arbejder, afhængigt af dit skema/dine eksaminer og vores behov. Der vil være variation i antallet af timer hen over året, hvor vi fx har brug for, at du arbejder flere timer forår/sommer, da der er her vi har allermest travl.
Det med småt:Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er aktiv studerende på en videregående uddannelse. Ansættelse vil ske i henhold til HK-organisationsaftalen og Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer (OAO-S Fællesoverenskomsten).
Du kan forvente mellem 141,14 og 151,59 kr. i timen, med en indplacering og aflønning afhængig af tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget og uddannelsesniveau, plus 12,5% feriepenge. Der indbetales pension: pensionsbidraget udgør 16% af de pensionsgivende løndele.
Ansættelsen sker med 15 timer om ugen, men som beskrevet ovenfor vil der være variationer i løbet af året. Ansættelsesperioden er ubegrænset, så længe du er aktiv studerende.
Ansøg og spørg:Ansøgningsfristen er
tirsdag den 17. juni 2025. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til
bacheloroptag@cbs.dk. Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 18. juni om eftermiddagen.
Rekrutteringsprocessen:Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale. Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og inklusion i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.
Din ansøgning: Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, karakterudskrift og CV.
Ansøgningsfrist: 17. juni 2025.
Søg onlineWE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESSCBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.CBS arbejder kontinuerligt med at blive en mangfoldig og inkluderende organisation, og vi opfordrer alle uanset kønsidentitet og -udtryk, alder, etnicitet, religiøs overbevisning, LGBT+-identitet, kulturel baggrund m.m. at søge.
Kontakt os, hvis du har brug for assistance i søge- eller ansættelsesprocessen, hvis der er noget vi skal vide, eller hvis du som person med handicap ønsker at gøre brug af din fortrinsret.