Er du interesseret i børne- og ungeområdet? Har du lyst til og gerne erfaring med at dokumentere praksis og deltage i projektarbejde? Vil du gerne have udviklet dine faglige kvalifikationer og være med til at gøre en forskel?
Så er der en unik mulighed for dig i
Hørerådgivningen Børn & Unge i Kommunikationscenter Region Syddanmark i Fredericia.
Hørerådgivningen Børn & Unge er VISO/KaS-leverandør under Social- og Boligstyrelsen og er forankret i et konsortiesamarbejde mellem Kommunikationscenter Region Syddanmark og Området for Kommunikation og Specialpædagogik i Region Nordjylland.
Hørerådgivningen Børn & Unge leverer rådgivning, udredning, kurser, videns- og dokumentationsarbejde.
Nogle af dine opgaver vil være at: - understøtte videns- og dokumentationsarbejde – herunder arbejde med bl.a. Excel, databaser og litteratursøgning
- udarbejde opslag til de sociale medier
- grafisk opsætte og illustrere præsentationer og kurser
- bidrage til forskellige supportopgaver
Vi forventer, at du arbejder 10 timer ugentligt. Vi tilbyder fleksibilitet omkring eksamener og ferier og en kombination af tilstedeværelse og hjemmearbejde. Vi leder efter en studerende, der kan starte i maj 2026, og som er i det sidste år af bacheloren eller det første år i kandidatuddannelsen på enten audiologi-, logopædi- eller audiologopædistudiet.
Struktureret og med øje for kvalitet Som person er du detaljeret, proaktiv og serviceorienteret. Du vil skulle arbejde med kolleger fra
Hørerådgivningen Børn & Unge i Region Nordjylland og på Kommunikationscenter Region Syddanmark i Fredericia, og derfor skal du gerne have en åben og imødekommende karakter. Vi forventer, at du kan planlægge og organisere dine egne opgaver og bede om hjælp, hvis du har brug for det.
Hvad tilbyder vi? Vi tilbyder muligheden for at blive en del af et højt specialiseret miljø. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor du vil blive inkluderet i daglige beslutninger, og hvor dine input værdsættes og opmuntres.
Ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området.
Region Syddanmark indhenter straffeattest ved alle ansættelser. Ved ansættelse på Kommunikationscenter Region Syddanmark indhentes også børneattest, da du som ansat vil få kontakt med børn under 15 år.
Tiltrædelse 1. maj 2026 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist Ansøgningen skal være os i hænde senest onsdag den 22. april 2026, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 28. april 2026.
Send din ansøgning, CV og andre relevante bilag via linket ”Søg stillingen”.
Har du spørgsmål til stillingen Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte audiologopæd, LSLS Cert. AVT, VISO/KaS-specialist Ulla Henriksen Carl,
ulla.carl@rsyd.dk, 23118423, Ph.d Audiologopæd, VISO/KaS-specialist Sanne Schou Olesen,
sanne.schou.olesen@rsyd.dk, 21996569 eller afdelingsleder Flemming Wang Jensen,
fwj@rsyd.dk, 20521068
Læs mere om Hørerådgivningen – Børn & Unge på vores
hjemmeside,
LinkedIN og på
Facebook og om Kommunikationscenter Region Syddanmark
her.