Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus søger en underviser i psykologi og psykiatri til ansættelse som adjunkt eller lektor hurtigst muligt, dog senest fra 1. august 2025.
Om stillingen
Vi søger en underviser, der har lyst til at varetage og udvikle undervisning på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus på både fremmødeuddannelsen og den net-baserede uddannelse, og som er optaget af, hvordan psykologien kan bidrage til at kvalificere det socialfaglige arbejde.
Vi lægger vægt på, at du har lyst til at arbejde med en mangfoldig gruppe af studerende, og at du kan skabe og fastholde deres motivation for læring gennem afvekslende undervisning, der møder de studerende, hvor de er. Du kan facilitere processer og skabe følgeskab for både den enkelte studerende og for mindre og større grupper.
Du forventes at kunne varetage undervisningsopgaver bredt inden for det psykologiske og psykiatriske felt på tværs af uddannelsen, herunder inden for områder som socialt arbejde, tværprofessionelt arbejde mv., med et psykologifagligt udgangspunkt. Erfaring med børn- og ungeområdet vil være en fordel, da der forventes undervisningsaktiviteter inden for disse målgrupper.
Stillingen omfatter desuden opgaver med vejledning og eksamination på forskellige moduler eller semestre.
Som nyansat får du et introduktionsprogram, hvor du bl.a. får en erfaren kollega som mentor og reduceret opgaveportefølje det første år.
Hvis du ansættes som adjunkt, vil du skulle kvalificere dig til at blive godkendt som lektor, og du vil få tilknyttet en adjunktvejleder. Som adjunkt skal du være indstillet på at indgå i undervisnings- og udviklingsopgaver inden for VIAs efter- og videreuddannelse samt deltage i forsknings- og udviklingsaktiviteter, da det er krav for at kunne blive godkendt som lektor.
Om dig
Ved stillingens besættelse vil der blive lagt vægt på ansøgere, som
Om os
Vi er omkring 40 medarbejdere på uddannelsen, som brænder for at skabe læring og udvikling for vores i alt ca. 1000 studerende på både fremmøde og net-uddannelsen. I vores undervisning vægter vi at skabe læringsrum, hvor de studerende har mulighed for at koble teori og praksis gennem faglig refleksion. Dette gør vi fx gennem besøg i praksis, besøg fra praksis, simulering og case-arbejde.
Vores arbejdsplads er præget af individualitet, diversitet og fleksibilitet i et respektfuldt samarbejde, hvor ønsket om at skabe den bedst mulige uddannelse er det, der binder os sammen. Vi vægter et uhøjtideligt miljø med plads til humor og hygge, som nogle gange strækker sig ud over arbejdstiden for dem, der har tid og lyst.
I slutningen af marts 2025 blev der vedtaget en politisk aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark, herunder socialrådgiveruddannelsen, som skal udbyde en ny uddannelse fra sommeren 2026. Uddannelsen står derfor over for et meget spændende og omfattende udviklings- og implementeringsarbejde, som du som underviser kommer til at indgå i. Vi prioriterer samtidig, at du skal have tid til at lande i stillingen.
Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer/ugen, og langt hovedparten af planlagte arbejdsopgaver er mellem kl. 8.00-16.00. I nogle perioder må du af hensyn til skemalægning på uddannelsen forvente en ugentlig arbejdstid på mere end 37 timer, og tilsvarende i andre uger at skulle afspadsere.
Du bliver tilknyttet en af uddannelsens modulgrupper, som er tværfagligt sammensat af undervisere funderet i socialt arbejde, psykologi, jura og samfundsvidenskab, Modulgrupperne varetager udviklingen, gennemførelsen og evalueringen af undervisning, vejledning samt afholdelse af eksamen. Du bliver desuden en del af uddannelsens psykologiske faggruppe.
Du kan læse mere om uddannelsen her.
Vi tilbyder
Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nr. 1458 af 24. juli 2021 og bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. nr. 673 af 13. maj 2020.
Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458
Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Dit hovedarbejdssted er Aarhus, Campus C, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland.
Er du interesseret?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesleder Rikke Lund Ehrenreich 8755 3314, rieh@via.dk eller uddannelsesleder Nina Særkjær Olsen 8755 3326, niso@via.dk.
Ansøgningsfristen er den 12. juni 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. juni 2025 (1. runde) og eventuelt den 26. juni 2025 (2. runde).
Eksamensbeviser for både bachelor- og kandidatuddannelse bedes vedlagt ansøgningen.
VI er VIAI VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik