Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus søger en underviser i jura til ansættelse som adjunkt eller lektor.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling til besættelse pr. 1. august 2026.
Om stillingen
Vi søger en underviser, der har lyst til at varetage og udvikle undervisning på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus på både fremmødeuddannelsen og på den online-baserede uddannelse.
Vi lægger vægt på, at du har lyst til at arbejde med en mangfoldig gruppe af studerende, og at du kan skabe og fastholde deres motivation for læring gennem afvekslende undervisning, der møder de studerende, hvor de er. Du kan facilitere processer og skabe følgeskab for både den enkelte studerende og for mindre og større grupper. Ud over undervisning omfatter stillingen også opfølgning på praktikforløb, vejledning og eksamination, ligesom du kan få opgaver som SPS-vejleder. Du kan læse mere om specialpædagogisk støtte (SPS) på Styrelsen for Uddannelse og Kvalitets hjemmeside.
Du forventes at kunne varetage undervisningsopgaver bredt inden for det juridiske fagområde på tværs af uddannelsen, men du har gerne en særlig viden om Barnets Lov og om børn og unge. Samtidig er du optaget af udviklingen inden for socialt arbejde og har blik for at sætte det juridiske fagområde ind i en socialfaglig og praksisnær kontekst. Du har lyst til at arbejde pædagogisk didaktisk med både din egen faglige udvikling og uddannelsens samlede udvikling.
Som nyansat får du et introduktionsprogram, hvor du bl.a. får en erfaren kollega tilknyttet som mentor og en reduceret opgaveportefølje i det første år. Vi prioriterer, at du får tid og rum til at lande i stillingen og bliver grundigt introduceret til uddannelsen, kollegafællesskabet og til de opgaver, der følger med stillingen.
Hvis du ansættes som adjunkt, vil du skulle kvalificere dig til at blive godkendt som lektor, og du vil få tilknyttet en adjunktvejleder. Som adjunkt skal du indgå i undervisnings- og udviklingsopgaver inden for VIAs efter- og videreuddannelse samt deltage i forsknings- og udviklingsaktiviteter, da det er krav for at kunne blive godkendt som lektor.
Ved stillingens besættelse vil der blive lagt vægt på ansøgere, som
Om os
Vi er omkring 40 medarbejdere på uddannelsen, som brænder for at skabe læring og udvikling for vores i alt ca. 1000 studerende på både fremmøde og online-uddannelsen. I vores undervisning vægter vi at skabe læringsrum, hvor de studerende har mulighed for at koble teori og praksis gennem faglig refleksion. Dette gør vi fx gennem besøg i praksis, besøg fra praksis, simulering og case-arbejde.
Vores arbejdsplads kendetegnes ved en kollegagruppe, der deler ambitionen om at skabe den bedst mulige uddannelse. Det fælles engagement er vores afsæt og det, der binder os sammen.
Vi vægter et uhøjtideligt miljø med plads til humor og hygge, som nogle gange strækker sig ud over arbejdstiden for dem, der har tid og lyst.
I marts 2025 blev der indgået en politisk aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark, herunder socialrådgiveruddannelsen. Det betyder, at vi fra 1. august 2026 udbyder socialrådgiveruddannelsen parallelt efter både den nuværende og den nye studieordning. For os er det afgørende, at alle studerende uanset studieordning møder en uddannelse af høj kvalitet.
Som underviser bliver du en del af udviklings- og implementeringsarbejdet med den nye uddannelse, samtidig med at du bidrager til den fortsatte kvalitet og drift af den eksisterende uddannelse.
Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer/ugen, og langt hovedparten af planlagte arbejdsopgaver er mellem kl. 8.00-16.00. I nogle perioder må du af hensyn til skemalægning på uddannelsen forvente en ugentlig arbejdstid på mere end 37 timer, og tilsvarende i andre uger at skulle afspadsere.
Du bliver tilknyttet uddannelsens semester-/modulgrupper, som er tværfagligt sammensat af undervisere. Semester- og modulgrupperne varetager udviklingen, gennemførelsen og evalueringen af undervisning, vejledning samt afholdelse af eksamen.
Du kan læse mere om uddannelsen her.
Vi tilbyder
Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner, samt Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse.
Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/414
Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/413
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Dit hovedarbejdssted er Aarhus Campus C, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland.
Vi håber, at du kan starte den 1. august 2026.
Ansøgningsfristen er den 31. maj 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 8. juni 2026 (1. runde) og den 12. juni 2026 (2. runde).
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Rikke Lund Ehrenreich 8755 3314, rieh@via.dk eller cand. jur., lektor Christina Lebel 87553376 cshl@via.dk.
Eksamensbeviser for både bachelor- og kandidatuddannelse bedes vedlagt ansøgningen.
VI er VIAI VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik